Politiet i kæmpe brøler: Politiet udsendte foto af den forkerte mand i efterlysning

Kamille Isaksen

22 uger siden

|

19/07/2024
Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Politiet kan ikke huske, at en lignende hændelse nogensinde er sket før.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Torsdag eftermiddag lavede København Vestegns Politi en fejl, og endda en stor en af slagsen.

Politiet valgte nemlig at offentliggøre et billede af Kevin Wegeland i forbindelse med en grov voldssag.

Eller, det troede de i hvert fald, de havde.

For i omtrent fire timer er billedet af en forkert mand blevet delt bragt af Dagens.dk samt andre danske medier, fordi Københavns Vestegns Politi kom til at vedhæfte de forkerte billeder.

Sagen, som Kevin Wegeland, eftersøges til, handler om bortførelsen af en 27-årig mand, som blev holdt fanget mod sin vilje i mere end 17 timer.

Her blev han desuden udsat for mishandling i form af grov vold.

Siden har B.T. været i kontakt med Københavns Vestegns Politi for at finde ud af, hvordan sådan en brøler overhovedet kan finde sted.

Hurtigt fik de tilsendt følgende skriftlige svar af vicepolitiinspektør Charlotte Skovby gennem politikredsens presseafdeling:

"I forbindelse med en efterlysning af en eftersøgt bragte vi desværre to fotos af en forkert mand. Vi har talt med pågældende, undskyldt og vejledt ham med hensyn til erstatning."

"Jeg kan ikke huske, noget lignende er sket før. Men det var en fejl, og det vil jeg gerne beklage," kommer det fra Charlotte Skovby til mediet.

Det er han efterlyst for

Kidnapningen, som den 28-årige Kevin Wegeland er efterlyst i forbindelse med, fandt sted lørdag 16. marts i år.

Her blev offeret tvunget ind i en bil i Hedehusene af bevæbnede mænd.

Herefter blev offeret ifølge politiet holdt fanget i flere biler og på flere adresser på Sjælland, mens kidnapperne ved at ringe til offerets mor forsøgte at få hende til at betale 500.000 kroner i løsesum.

Frihedsberøvelsen udløste samme aften en omfattende eftersøgningsaktion, som foregik flere steder på Sjælland i et tæt samarbejde mellem enheder fra PET og politikredsene for Sydsjælland og Lolland-Falster samt Københavns Vestegn.

I løbet af søndag eftermiddag blev den bortførte mand fundet i live, men alvorligt kvæstet.

Han havde blandt andet pådraget sig kraniebrud, brud på den ene kæbe og betydelige skader på det ene øje.

Du kan se et billede af den rigtige Kevin Wegeland her:

Foto: København Vestegns Politi