I marts blev ung mand fundet alvorligt kvæstet efter kidnapning: Nu efterlyser politiet 28-årige Kevin

Kamille Isaksen

22 uger siden

|

18/07/2024
Nyheder
Foto: Københavns Vestegns Politi / Shutterstock
Foto: Københavns Vestegns Politi / Shutterstock
Kevin Wegeland er velvidende om, at politiet leder efter ham.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Københavns Vestegns Politi har indledt en omfattende efterforskning og eftersøgning af en 28-årig mand, som er mistænkt for at stå bag en brutal frihedsberøvelse og voldsepisode. 

Den efterlyste, Kevin Wegeland, er nu på flugt, og politiet beder offentligheden om hjælp til at finde ham.

I marts måned blev en mand i 20'erne kidnappet og ført væk i en bil til flere steder, herunder en adresse i Rødovre, hvor han blev udsat for grov vold. 

Den unge mand blev alvorligt kvæstet fundet i live efter en omfattende eftersøgningsaktion søndag eftermiddag.

Det oplyser Københavns Vestegns Politi i en pressemeddelelse

Flere anholdt i sagen 

Samme dag som den unge mand blev fundet, anholdt politiet seks personer i forbindelse med sagen. 

Blandt de anholdte var tre mænd på 29, 31 og 35 år, som efterfølgende blev varetægtsfængslet ved Retten i Glostrup.

På trods af disse arrestationer mangler Københavns Vestegns Politi stadig at finde en nøgleperson i sagen. 

Kevin er endnu på fri fod

Kevin Wegeland, som mistænkes for at have deltaget i den voldelige frihedsberøvelse, er endnu på fri fod. 

"Kevin Wegeland ved, at han er eftersøgt, og jeg vil opfordre ham til selv at henvende sig," udtaler politikommissær Brian Hansen. 

Politiet formoder, at Kevin Wegeland befinder sig et sted på Sjælland, muligvis i hovedstadsområdet.

Kevin Wegeland beskrives som 28 år, 187 cm høj, med almindelig bygning, lys hud, mørkt hår, brune øjne og muligvis fuldskæg. 

Københavns Vestegns Politi opfordrer alle, der har informationer om hans opholdssted, til at kontakte dem på telefonnummer 114.

Du kan se et billede af Kevin Wegeland her: 

Foto: Politi