Politiet deler opsigtsvækkende jobtilbud: Få penge for at sidde stille i mange timer

Emil Martesen

23 uger siden

|

11/07/2024
Nyheder
Foto: Presse-fotos.dk / OBS: Genrefoto
Foto: Presse-fotos.dk / OBS: Genrefoto
Politiet deler et opsigtsvækkende jobtilbud.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Du kender det måske selv.

Engang imellem sker det, at bilister kommer til at trykke lidt for hårdt på speederen.

Derfor er politiet også meget opmærksomme på den dårlige vane, og derfor gør de også, hvad de kan for at komme problemet til livs.

Men nu kan du faktisk også gøre noget for at kommet problemet til livs.

Politiet søger nemlig en måleoperatør ved automatisk trafikkontrol (ATK), hvor du får muligheden for helt konkret at bidrage til politiets indsats, med at nedbringe antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken, og dermed øge færdselssikkerheden og trygheden hos borgerne.

OM JOBBET

Der er i øjeblikket 11 civilt ansatte måleoperatører i Sydøstjyllands politikreds. En af disse stillinger bliver ledig i efteråret. I operatørjobbet foretager du hastighedsmålinger i hele politikredsen.

Sådan lyder meldingen fra Sydøstjyllands Politi på deres hjemmeside.

Målestederne udpeges analytisk, men kan også være udpeget på baggrund af borgerbekymringer eller henvendelser fra kommuner, virksomheder etc.

"Vi har fokus på præcision og høj kvalitet af målingerne samt en borgernær tilgang – da politiet er til for borgerne. Der vil i stillingen være borgerkontakt både telefonisk, elektronisk og personligt. Vi giver naturligvis en grundig oplæring i jobbet og uddannelse i anvendelse af måleudstyr, m.v., inden du begynder på opgaverne", lyder det blandt andet på hjemmesiden.

OM DIG

Du har kørekort til kategori B og godt kendskab til færdselsloven – særligt hastighedsbestemmelserne og skiltning.

Endvidere har du god teknisk forståelse og IT-kendskab på brugerniveau. Det er en fordel, men ikke et krav, med interesse og viden om fotografering.

Som person er du selvstændig og formår at prioritere dine opgaver. Det fungerer fint for dig at arbejde alene, og du trives med, at hovedparten af din arbejdsdag foregår i en bil, som holder stille. Det er vigtigt, at du er omstillingsparat og klar på, at opgavernes indhold kan ændre sig undervejs.

Du besidder situationsfornemmelse og kan håndtere tilspidsede situationer på en konstruktiv måde. Du kommunikerer generelt godt med andre mennesker – både udadtil og indadtil.

Da du primært arbejder alene, tilbyder vi her et job til dig, som er robust både fysisk og psykisk, samt trives med høj grad af selvstændighed med frihed under ansvar.

Løn- og ansættelsesvilkår

Vi forventer ansættelse pr. den 1. november 2024, men vi venter gerne på den rette.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til den til enhver tid gældende organisationsaftale mellem Rigspolitiet, Centralorganisationen af 2010 og Politiforbundet.

Startløn på kr. 24.739,33 pr. md. Hertil er der tillæg for forskudt tjeneste og pensionsopsparing på 18%.

Stillingen er på fuld tid svarende til 37 timer om ugen, og arbejdstiden vil variere mellem dag og aften. Weekendvagter må påregnes. Der vil også forekomme enkelte nattevagter.

Dit ansættelses- og arbejdsområde bliver Sydøstjyllands Politikreds. Dit udgangspunkt for arbejdet vil være nærpolitistationen i Hedensted, men kan ændres til andre stationer i politikredsen.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive sikkerhedsgodkendt til FORTROLIGT ved PET og opretholde denne under hele din ansættelse.

Kontakt og ansøgning

Hvis du har spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte politikommissær Jesper Knudsen, tlf. 51704867 eller vicepolitiinspektør Jesper Engelund, tlf. 51167495. Dog undtaget uge 31.

Der afholdes samtaler i uge 35 2024.

Du kan finde mere information generelt om politiet på www.politi.dk.