Politiet blev søndag aften tilkaldt til et asylcenter i Västerviks i Sverige.
Der var meldinger om uro blandt asylansøgere, skriver Aftonbladet.
På stedet trak patruljen våbnene og skød en mand. Han blev ramt i benet.
- Personen er bragt til hospitalet, skudt i benet, siger Anna Göransson fra Region Syd i det svenske politi.
Manden, som blev skudt, samt en anden mand blev anholdt ved episoden. Hvad der præcist skete, er uklart, men politiet oplyser, at situationen virkede truende.
Læs også: 15-årig anmelder 24-årig bekendt for voldtægt
På nuværende tidspunkt vil politiet ikke oplyse, hvilken type kriminalitet de anholdte er mistænkte for.
Følg Dagens Politirapport for flere lignende artikler: