Nyt om tragisk togulykke torsdag eftermiddag: "Der lå folk oven på hinanden"

Emil Martesen

8 uger siden

|

25/10/2024
Nyheder
Foto: Frank Nygård/NTB/Ritzau Scanpix
Foto: Frank Nygård/NTB/Ritzau Scanpix
Der er nyt om den tragiske togulykke torsdag eftermiddag.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Torsdag eftermiddag blev alt andet end stille og roligt nær den norske by Finneidfjord.

Pludselig indtraf en tragisk ulykke, da et stenskred pludselig kolliderede med et tog på Nordlandsbanen.

Det norske medie VG kunne efter ulykken berette, at ulykken kostede én person livet og nu kan togoperatøren SJ Norge bekræfte, at den omkomne er deres egen lokofører.

Yderligere 10 passagerer måtte modtage behandling for skader, hvor i alt 49 personer blev evakueret, mens passagererne forsøgte at bevare roen i de dramatiske minutter efter kollisionen:

"Det har været en meget trist og krævende dag for os alle i SJ Norge. Vores tanker går nu til alle de pårørende.  Vi er optaget af at tage hånd om alle dem, der er blevet ramt af denne tragiske hændelse", lydet det fra administrerende direktør i SJ Norge, Rikke Lind, til VG.

Blandt de passagerer, der oplevede ulykken på nærmeste hold, var Ingvart Strand Mølster, som ikke lagde skjul på kaosset og frygten ombord:

"Jeg forstod ikke, hvorfor vi bremsede sådan. Så blev jeg pludselig smidt ind i en mur. Jeg endte midt i vognen, hvor skraldespandene er. Der lå folk oven på hinanden", fortæller han hudløst ærligt til mediet Dagbladet, inden han fortsætter:

"Der var lidt panik. Vognen vuggede og hang i luften. Jeg var ikke sikker på, om der var risiko for, at vi væltede. Folk forsøgte at komme ud, men vi blev fanget af træer og jordmasser".

Politiet er i fuld gang med efterforskningsarbejdet af den voldsomme ulykke.

Vi her på redaktionen sender de varmeste tanker til alle de pårørende til den afdøde lokofører.