Ny pulje på vej til disse danskere: Kan se frem til højere løn

Emil Martesen

17 uger siden

|

21/08/2024
Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
De kan se frem til højere i løn.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Puljen er en del af trepartsaftalen om lønløft, og parterne bag treparten er nu enige om, hvordan pengene konkret skal bruges.

Midlerne skal udmøntes inden for en række centrale temaer og skal blandt andet bruges til at give nyansatte og nyuddannede en god start på arbejdslivet, give seniorer bedre muligheder for at blive på arbejdsmarkedet og forebygge og nedbringe sygefraværet.

Sådan lyder meldingen i en pressemeddelelse.

Udmøntningen af midlerne er aftalt mellem regeringen, Fagbevægelsens Hovedorganisation, Kommunernes Landsforening, Danske Regioner og Akademikerne.  

Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen lægger ikke skjul på, at de ansatte nu får den tiltrængte hjælp til at udvikle og løfte arbejdsmiljøet:

"Ansatte i kommuner og regioner får nu en tiltrængt håndsrækning til at udvikle og løfte arbejdsmiljøet. Det er helt centralt med et godt arbejdsmiljø for at tiltrække og fastholde medarbejdere. Med puljen fuldender vi trepartsaftalen om lønløft, der både rummer højere løn og bedre arbejdsmiljø til ansatte i kommuner og regioner".

Formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation, Morten Skov Christiansen, fortæller i samme ombæring, at et godt arbejdsmiljø er helt afgørende:

"Vi har brug for dygtige medarbejdere i kommuner og regioner, der hver dag bidrager til at sikre et stærkt velfærdssamfund. Et godt arbejdsmiljø er helt afgørende for både at rekruttere og fastholde medarbejdere, og derfor er jeg glad for, at vi med sidste års trepartsaftale om lønløft også afsatte penge til at forbedre arbejdsmiljøet. Det er nu aftalt, hvad pengene kan bruges til, så nu gælder det om at få sat gang i konkrete arbejdsmiljøforbedringer for alle medarbejdere i kommuner og regioner".

Formand for KL’s Løn- og Personaleudvalg, Michael Ziegler, deler de tanker:

"Attraktive arbejdspladser er afgørende for, at vi kan fastholde vores dygtige medarbejdere og samtidig rekruttere nye kvalificerede medarbejdere til velfærdsområderne. Og her spiller et godt arbejdsmiljø en vigtig rolle. Derfor er vi glade for, at vi nu er blevet enige om udmøntningen af midler til at styrke arbejdsmiljøet. Vi håber, at de rammer, der er sat op for puljen, passer med ønskerne i et bredt udsnit af kommuner, så midlerne kan bruges dér, hvor de lokalt giver mening. Det vil vi følge tæt sammen med kommunerne".

Fakta om udmøntning af arbejdsmiljøpuljen på 216 millioner kroner

Midlerne udmøntes som en pulje inden for følgende temaer:

  • Introforløb for nyuddannede og nyansatte

  • Seniorer

  • Lederes psykiske arbejdsmiljø

  • Sygefravær

  • Borgernære karriereveje

  • Arbejdstilrettelæggelse og fleksibilitet

  • Forebyggelse af fysisk og psykisk nedslidning og arbejdsulykker

Læs yderligere om puljen på Beskæftigelsesministeriets hjemmeside.