De seneste års markante prisstigninger har sat dybe spor i danskernes privatøkonomi.
For mange har det medført en nødvendig gentænkning af fremtidige planer, særligt med fokus på pensionsopsparingen som en central del af den økonomiske tryghed.
I lyset af denne udvikling har Folketinget nu vedtaget en ny lov, der medfører væsentlige ændringer i reglerne for kontanthjælpsmodtagere.
Lovændringen repræsenterer en grundlæggende justering af rammerne for, hvordan pensionsopsparing håndteres for denne gruppe, og har potentiale til at påvirke både deres nuværende og fremtidige økonomiske vilkår.
Reformen kommer i kølvandet på et bredt politisk flertal, der sammen står bag at fjerne kravet om, at borgere skal tvinges til at hæve deres pension, før de kan få kontanthjælp.
Det skriver Faglig Seniorer.
Siden 1998 har reglerne betydet, at danskere på kontanthjælp skulle tømme pensionsopsparingen efter seks måneder. Et krav, der ikke alene reducerede borgernes fremtidige økonomiske sikkerhed, men også påførte dem en hård beskatning på 60 procent.
Især borgere i alderen 50-60 år har været ramt af denne ordning. Det viser en analyse fra pensionsbranchen, hvor omkring 800 danskere og deres ægtefæller i perioden 2019-2021 måtte hæve pensioner for samlet 156 millioner kroner.
Direktør i pensionsorganisationen F&P, Jan V. Hansen, har tidligere kritiseret ordningen, og lægger ikke skjul på, at han er glad for reglen nu fjernes:
"I pensionsbranchen har vi undret os over, at man med et regelsæt tvinger kontanthjælpsmodtagere til at spare op via en særlig ordning i ATP, og med et andet regelsæt tvinger kontanthjælpsmodtagere til at hæve deres arbejdsmarkedspension med brandbeskatning. Vi glæder os over, at tvangshævningen nu er slut", lyder det fra ham.
Afskaffer flere ting
Loven afskaffer samtidig kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen, som i årevis har skabt debat.
I stedet indføres nye standardiserede satser, der sikrer en mere gennemskuelig økonomisk støtte for de 86.000 danskere, der aktuelt modtager kontanthjælp.
Reformen udspringer af en aftale fra oktober 2023, og med de nye regler ønsker politikerne at styrke danskernes økonomiske sikkerhed og skabe mere incitament til at tage lavtlønnede job.
