Ny coronaopdagelse gjort: Delta og Omikron har slået sig sammen

Mathias Busekist

153 uger siden

|

09/01/2022
Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Opdagelsen kaldes "Deltakron".

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Ifølge Leondios Kostrikis, professor i biologiske videnskaber ved Cyperns universitet og leder af laboratoriet for bioteknologi og molekylær virologi, er der på Cypern fundet en stamme af Covid-19, som kombinerer Delta- og Omikronvirus

"Der findes i øjeblikket Omikron- og Delta-koinfektioner, og vi har fundet denne stamme, som er en kombination af disse to," sagde Kostrikis i et interview med Sigma TV fredag.

Opdagelsen blev kaldt "Deltakron" på grund af identifikationen af Omikron-lignende genetiske signaturer i Delta-genomerne, sagde han.

Kostrikis og hans team har identificeret 25 sådanne tilfælde, og den statistiske analyse viser, at den relative hyppighed af den kombinerede infektion er højere blandt patienter, der er indlagt på grund af Covid-19, sammenlignet med patienter, der ikke er indlagt på hospitalet.

Sekvenserne af de 25 Delta-tilfælde blev sendt til GISAID, den internationale database, der følger ændringer i viruset, den 7. januar

"Vi vil se i fremtiden, om denne stamme er mere patologisk eller mere smitsom, eller om den vil sejre over Delta- og Omikron," sagde han.

Men hans personlige opfattelse er, at denne stamme også vil blive fortrængt af den meget smitsomme Omikron-variant.

14 millioner isoleret

Leondios Kostrikis opdagelse kommer ikke længe efter, at 14 millioner borgere i byen Tianjin er blevet bedt om at gå i isolation, indtil de bliver testet. 

Det skriver AFP.

Borgerne skal testes inden for to dage.

Det kommer efter, at mere end 20 personer blev bekræftet smittet de seneste dage, herunder to med Omikron.