Simon Emil Ammitzbøll-Bille har fået nyt job

Henrik Rothenbücher

153 uger siden

|

09/01/2022
Indland
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Den tidligere Liberal Alliance-politiker har scoret sig et nyt job.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Tidligere økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille får sit eget radioprogram på 24syv. I programmet kommer han til at tale med andre tidligere ministre.

Det afslører den tidligere Liberal Alliance-politiker i et opslag på Facebook.

Det nye program får premiere får navnet 'Ministertid' og får premiere allerede denne weekenden. I hvert program får Simon Emil Ammitzbøll-Bille tidligere ministre, der fortæller om deres tid som minister.

Der vil blive stillet spørgsmål om, hvorvidt ministeren mener, at han eller hun fik udrettet nok, om det var prisen værd, om vedkommende altid talte sandt i Folketinget, og meget andet.

"Udover at være et omvandrende politisk leksikon, så har Simon Emil Ammitzbøll-Bille en sjælden indsigt i, hvad det rent faktisk vil sige at være minister. Det betyder, at gæsterne ikke kan slippe afsted med at tegne et skønmaleri af deres ministertid," siger Anders Christiansen, der er chef for programudvikling på 24syv.

Der er ministre nok at tage fat i, når Simon Emil Ammitzbøll-Bille skal invitere gæster til at deltage i sit nye radioprogram 'Ministertid'. Der er nemlig intet mindre end 141 tidligere ministre i Danmark, hvoraf tre af dem er fra Krags sidste regering fra 1971 til 1972.

Ifølge opslaget på Facebook, har Simon Emil Ammitzbøll-Bille, der var økonomi- og indenrigsminister fra 2016 til 2019, i sinde at sende dem alle en invitation til samtaleprogrammet. 

"Lytterne får mulighed for at komme med ind i magtens inderste rum, hvor der ellers kun er få forundt at opholde sig.  Ministertid giver et indblik i magt og magtesløshed, sejre og nederlag, strategier og tilfældigheder, storhed og fald blandt de absolut mest centrale magthavere i dansk politik," siger Simon Emil Ammitzbøll-Bille.

Den første udgave af 'Ministertid' bliver sendt på søndag kl. 15 på 24syv, hvor han får selskab af tidligere forsknings- og justitsminister Frank Jensen.