Tragisk ulykke: 13-årig død

Nicolai Busekist

153 uger siden

|

09/01/2022
112
Foto: Presse-fotos.dk
Foto: Presse-fotos.dk
En 13-årig dreng er afgået ved døden efter en alvorlig ulykke. Hans mor er i kritisk tilstand, og hendes samlever er kommet lettere til skade.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Natten til søndag har en kun 13-årig dreng mistet livet. Han blev dræbt i en alvorlig trafikulykke, der fandt sted på landevejen rute 186 syd for Skive.

Det fortæller Anders Hansen, der er vagtchef hos Midt- og Vestjyllands Politi, tidligt søndag morgen ifølge Ritzau.

Den unge dreng var passager i en bil, der blev ført af hans mor samlever. Føreren af bilen er selv kommet lettere til skade.

Foto: Presse-fotos.dk

Drengens 30-årige mor var også med i bilen, da ulykken skete, hvor deres bil stødte frontalt sammen med et andet køretøj. Hun er kommet alvorligt til skade, oplyser Ritzau.

Føreren af den anden bil slap fra ulykke med lettere skader, men den 13-årige dreng blev erklæret død på stedet af en læge-

"Drengen blev erklæret for død på stedet af en læge, mens de øvrige er bragt til sygehusene i henholdsvis Viborg og Herning. Den 30-årige kvinde er i kritisk tilstand," siger Anders Hansen til Ritzau.

Foto: Presse-fotos.dk

Han oplyser også, at det endnu ikke har været muligt at afhøre hverken mor eller samlever. De er begge for chokerede til, at det er muligt på nuværende tidspunkt.

Det alvorlige sammenstød skete halvanden kilometer syd for Sjørup-krydset, der befinder sig cirka midt mellem Viborg og Silkeborg. Rute 186 var som følge af det alvorlige uheld spærret i begge retninger i fire timer, mens politiet arbejdede på stedet.

Der har tilsyneladende ikke været nogen vidner til sammenstødet. Derfor er der ikke andre end førerne af de to biler, der ved, hvad der er sket.

Foto: Presse-fotos.dk

Ifølge Midt- og Vestjyllands Politi blev ulykken anmeldt klokken 01.03, hvorefter der med det samme blev sendt både politi, tre ambulancer samt en lægebil ud til ulykkesstedet.

Vagtchef Anders Hansen siger, at politiet endnu ikke ved, hvordan ulykken er sket. Den umiddelbare forklaring fra bilinspektøren, der har undersøgt ulykken er, at bilen, som den 13-årige dreng var passager i, kom over i den modkørendes vognbane.

Det vides endnu ikke, hvorfor bilen endte med at køre i den forkerte vognbane.

Foto: Presse-fotos.dk