Det kniber stadig med at få farten ned ved vejarbejde, og det koster nu ni bilister kørekortet ved Holbæk.
Det sker efter at Midt- og Vestsjællands Politis færdselsafdeling gennemførte en fartkontrol ved et vejarbejde på Skovvejen i vestlig retning ved Kvanløse.
Den højest tilladte hastighed ved vejarbejdet var 50 kilometer i timen, som det jo ofte er ved vejarbejder.
40 bilister overtrådte hastighedsbegrænsningen, og af disse får hele 30 et klip i kørekortet, mens ni har kørt så hurtigt, at de risikerer en betinget frakendelse af kørekortet, og dermed skal op til ny køreprøve.
Så let foden fra speederen - også af hensyn til de folk, der arbejder på vore veje.