McDonald's lancerer burger med Chili Cheese Tops i Danmark

Nicolai Busekist

141 uger siden

|

05/04/2022
Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
McDonald's har tilføjet en helt ny burger til menukortet, som har fået navnet Tops Burger.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Der er rigtig mange McDonald's-kunder, der er glade for Chili Cheese Tops. De fleste, der bestiller den ostefyldte snack, spiser dem ved siden af deres burger og pommes frites.

I mange år er de dog også blevet bestilt som en ekstra ingrediens til burgeren. Mange mener nemlig, at det er prikken over i'et på deres burger, hvis de tilføjer et par Chili Cheese Tops til den.

Dette nummer er blevet lavet med en lang række af de burgere, der er at finde på menukortet hos McDonald's, men det har dog især været populært med deres cheeseburger, der indtil for ganske nylig havde en pris på 10 kr. i hele landet.

Er du en af dem, der har været glad for denne sammensætning, behøver du ikke længere at købe dine Chili Cheese Tops ved siden af din burger. McDonald's har nemlig valgt at tilføje en helt ny burger til menukortet.

I et opslag på Facebook bekræfter McDonald's, at de har sendt en ny burger på gaden, som har fået navnet Tops Burger.

"I skabte den. Vi serverer den. Nu er der Tops Burger på menuen takket være alle jer, der fandt på at putte tops i jeres burger. Kig forbi McD og smag jeres helt eget Coinoffer," skriver McDonald's på Facebook.

tDen nye burger får en pris på 20 kr., og bliver en del af deres udvalg af de såkaldte Coinoffers, der har en pris, der gør, at de kan købes for en mønt.

Tops Burger er på menuen allerede fra i dag, hvorfor du kan lægge vejen forbi din nærmeste McDonald's-restaurant, hvis du synes, at det er en burger, du har lyst til at sætte tænderne i.

I og med, at Chili Cheese Tops i lang tid har været en af de mest populære produkter på menukortet hos McDonald's, er der næppe tvivl om, at Tops Burger også bliver et hit!