Åh nej: Må droppe salg af pommes frites

Mathias Nielsen

136 uger siden

|

05/04/2022
Udland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Mangel på olie gør ondt på fødevareindustrien.

Dagens topnyheder

Få fødevarer er lige så populære som pommes frites.

Den friterede kartoffel er et stort hit i både private hjem og hos samtlige fast-food kæder. Man skal bruge en del olie til en industriel friture, hvilket lige nu er et problem, som medfører et nyt problem; ingen pommes frites.

Det er konsekvensen, som man nu tager flere steder i i Tyskland.

I Köln har bryggeriet "Gaffel am Dom", der også serverer mad, siden 1. april ikke haft pommes frites på sit menukort.

Til mediet Welt understreger Erwin Ott, der driver Gaffel am Dom, at der ikke er tale om en aprilsnar.

“Jeg ville ønske, at det var en aprilsnar,” siger Erwin Ott.

Han fortæller, at bryggeriets køkken har brug for omkring 100 liter olie hver uge for at kunne tilbyde alle de retter, der er på det normale menukort.

Det kan man desværre ikke lige nu, da man kun modtager en brøkdel af de bestilte mængder, siger Erwin Ott.

Årsagen, til at bryggeriet fra Köln og andre spisesteder oplever en mangel på spiseolie, er krigen i Ukraine.

Ukraine er sammen med Rusland nemlig nogle af verdens største producenter af madlavningsolie.

Da der lige nu er blokeret for forsyningsveje flere steder i landet, bliver der ganske enkelt ikke eksporteret nok olie ud, hvilket også påvirker prisen på olie, som er steget eksplosivt.

Det begynder man at mærke konsekvenserne af i Tyskland, hvor det ser ud til at gå ud over virksomheder, der på en eller anden vis bruger spiseolie.

I Danmark er man meget opmærksom på situationen, men indtil videre har ingen steder været nødt til at fjerne specifikke retter fra menukortet. McDonald's siger, at man følger situationen tæt i samarbejde med sine leverandører og samarbejdspartnere.

“Og vi er også parate til at omstille forretningen, hvis det skulle blive aktuelt,” skriver Mads Jensen, kommunikationschef for McDonald's Danmark, i en mail til TV 2.

Også Sunset Boulevard følger situationen meget tæt. Det fortæller Jens Broch, som er administrerende direktør i kæden.

“På trods af generel god vækst i forretningen og øget omsætning i vores restauranter oplever vi, ligesom alle andre i branchen, leveringsudfordringer fra vores samarbejdspartnere. Først som følge af corona og dernæst som følge af krigen i Ukraine.”