Manden blev torsdag meldt savnet efter mystisk forsvinden: Nu deler politiet tragisk nyt

Kamille Isaksen

44 uger siden

|

16/02/2024
Nyheder
Foto: Roland Magnusson / Shutterstock.com
Foto: Roland Magnusson / Shutterstock.com
Efter en intens eftersøgning melder politiet nu om trist nyt i sagen.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

I en lille by nordøst for Thisted - nærmere bestemt Østerild - blev lokalsamfundet og politiet grebet af bekymring, da en mand forlod sit hjem onsdag uden hverken telefon eller hævekort.

Midt- og Vestjyllands Politi har siden torsdag iværksat en omfattende eftersøgning, der indtil videre har inkluderet både helikopter og hundepatruljer. 

I forlængelse af dette bad politiet offentligheden om hjælp i håb om at finde den forsvundne mand. 

Nu er der dog tragisk nyt i den skræmmende sag.

Nordjyllands Brandvæsen er netop til stede ved en å i Thisted, da en person er fundet i vandet. 

Det bekræfter Midt- og Vestjyllands Politi overfor TV2 Nord.

- Der er ikke noget mistænkeligt i forbindelse med fundet. Vi betragter det som en tragisk hændelse, fortæller vagtchefen videre.

Det var et forbipasserende ægtepar, som fandt manden, da de var ude at gå en tur.

De pårørende er underrettet, og vi på Dagens.dk sender de varmeste tanker til familien og de pårørende i denne svære tid.