“Mænd skal holde kæft, når kvinder kører bil”

Morten Larsen

456 uger siden

|

25/03/2016

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

I disse dage er der en del travlhed på vejene, hvor bilister krydser landet for at besøge familie og deltage i påskefrokoster.

I de fleste familiebiler vil man statistisk set finde en mand bag rattet, mens børn og kvinder typisk vil være at finde i passagersæderne.

Mænd har samtidig en tendens til at kritisere kørslen, hvis der sidder en kvinde bag rattet, mener Dagfinn Moe, der er ekspert i kørselsadfærd.

Han opfordrer mænd til at reflektere over deres egen adfærd på vejene.

- Det indebærer at holde kæft, når de selv af passagerer, siger Dagfinn Moe til norske VG.

Han mener, at der ofte venter kvinden et verbalt haglvejr af kritik, hvis hun overtager styringen af parrets bil.

Læs også: Politiet advarer: Hvis du gør dette i påsken, lokker du tyvene hjem til dig

- Selv om han ikke kører, så tager han sit adfærdsmønster med over på passagersædet. Herfra engagerer han sig i køreprocessen og påpeger alt, siger Dagfinn Moe og fortsætter:

- Det skaber en disharmoni og risiko i trafikken.

Han forklarer, at mænd ofte sætter stor prestige i at være teknisk gode i trafikken, og samtidig udvikler manden en stor rutine med at køre bil, da han sidder bag rattet i 70 procent af familiens tid på vejene.

Manden betragter samtidig kørslen ud fra sin egen skabelon, hvilket kan påvirke kvindens kørsel i negativ retning.

- Det er ubehageligt og udgør en risiko. For der sker det, at hun konstant tænker over, hvad han om vil sige fra passagersædet, og derfor bruger hun ikke tiden på at planlægge de næste trafikale handlinger, siger Dagfinn Moe og fortsætter:

- Det er en følelsesmæssig tilstand, der tager hendes opmærksomhed. Hun kan blive nervøs, usikker og uvis. Og en dårligere og måske mere farlig bilist.

Selv vil nordmanden ikke sidde bag rattet i en bil, hvor kommenteringen er kontant fra passagersædet. 

- En god passager er en, der giver tillid og ansvar. Hvis personen hele tiden kommer med bemærkninger, så ville jeg i hvert fald ikke bryde mig om at køre bilen, siger Dagfinn Moe.