Kaos hos PostNord: Nu rammer forsinkelser hele landet

Emil Martesen

26 uger siden

|

20/06/2024
Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Nu rammer forsinkelser hele landet.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Der er løbet meget vand i åen for PostNord, og onsdag aften blev der endnu mere at forholde sig til for PostNord.

Deres postterminal i Taastrup blev nemlig ramt af en strejke blandt medarbejderne.

En arbejdsnedlæggelse har skabt bekymring for forsinkelser i brevforsendelserne, som virksomheden nu advarer kunderne om.

Andreas Jørgensen, direktør for kommunikation og public affairs hos PostNord Danmark, bekræfter overfor Ekstra Bladet, at der er tale om en overenskomststridig arbejdsnedlæggelse blandt de ansatte, der håndterer breve:

"Jeg kan bekræfte, at der i går aftes blev påbegyndt en overenskomststridig arbejdsnedlæggelse på vores brevterminal i Taastrup. Der er tale om en arbejdsnedlæggelse blandt de ansatte, der håndterer breve", lyder det fra ham inden han fortsætter:

"Vi forventer, at der vil være forsinkelser på brevforsendelserne i de kommende dage og beklager de gener, som det medfører for vores kunder. Vi opfordrer medarbejderne til at genoptage arbejdet".

Mens PostNord arbejder på at håndtere situationen, vil kunderne skulle forberede sig på forsinkelser.