Kan koste dig dyrt, hvis du glemmer det på søndag

Mathias Busekist

144 uger siden

|

26/03/2022
Nyheder
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix.
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix.
Hvert år skifter vi fra vinter- til sommertid, og hvert år betyder det, at bilejere står op til en p-bøde.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Skiftet fra vinter- til sommertid betyder som bekendt, at man får en times mindre søvn, men skiftet kan også ende med at koste dig en bøde.

Søndag den 27. marts bliver uret nemlig sat en time frem.

Det er du måske meget vel klar over, men er din elektroniske p-skive også?

Det er nemlig ikke alle, der tager højde for, at urene skal indstilles, hvorfor mange vågner op til synet af en p-bøde i forruden.

Hertil er det værd at notere, at p-selskabet intet kan stille op, og det er derfor møgirriterende, hvis man ikke får p-skiven indstillet.

Elektronisk p-skive

Har du investeret i en mere avanceret elektronisk p-skive, der selv burde indstille tiden, når vi går ind i sommertid, så kan det meget vel være, at du ikke finder det er nødvendigt at dobbelttjekke din p-skive. 

Men det vil altid være en god idé at tjekke, fordi du ikke kan vide dig sikker på, hvorvidt uret viser det, det skal.

Det kan blandt andet være, at datoen ikke er indstillet korrekt, hvilket også ville medføre en ærgerlig p-afgift.

Men uanset hvilken p-skive du har siddende i bilen, så vil det altid kunne betale sig at tjekke om den viser det, den skal - det kan nemlig være, at uret går forkert, eller at p-skiven er løbet tør for batteri. 

Slutteligt er det naturligvis også en god idé at få tjekket den manuelle p-skive med det samme, så den ikke står forkert ved et uheld.