Mytteri blandt russiske tropper: Har dræbt egen kommandant

Nicolai Busekist

144 uger siden

|

26/03/2022
Udland
Russiske soldater i Ukraine / Foto: Shutterstock
Russiske soldater i Ukraine / Foto: Shutterstock
Mytteri blandt de russiske tropper bliver beskrevet som 'moralske udfordringer', efter en russisk kommandant angiveligt er blevet dræbt af sine egne.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Vestlige embedsmænd har meddelt, at en russisk kommandant er blevet dræbt af russiske styrker under kampene i Ukraine. Det blev forårsaget af, hvad embedsmændene kalder for 'moralske udfordringer' blandt de russiske soldater.

Det skriver The Guardian.

De fremhævede en melding fra en ukrainsk journalist, der meddelte, at en kommandant var blevet kørt over af en kampvogn. Flere rapporter lyder på, at han er afgået ved døden som følge af sine kvæstelser.

En embedsmand har forklaret, at man mener, at han blev 'dræbt af sine egne tropper' som 'en konsekvens af omfanget af tab, der var sket i hans brigade' under kampene i Ukraine.

Der har været fremlagt beviser for, at kommandanten blev kørt over, men der har endnu ikke været konkret beviser for, at han er død, som det hævdes af de vestlige embedsmænd.

Dette resulterede i, at de fredag aften trak påstanden delvist tilbage som følge af modstridende beviser på sociale medier. De forklarede her, at vil afklare, hvorvidt han er død eller i live. Samtidig sagde de, at det centrale var, at han var offer for et mytteri - ikke om han var blevet dræbt eller ej.

Den oprindelige melding om mytteriet kom onsdag, hvor den ukrainske journalist Roman Tsymbaliuk delte nyheden på Facebook. Han forklarede her, at det var foregået i en enhed, der kæmpede i Makariv, vest for Kiev, som har mistet 'omkring 50% af deres folk.

"Efter at have valgt et passende tidspunkt under kampen, kørte han kommandanten, der stod ved siden af ham, over, og sårede begge hans ben," skrev journalisten.

Den sårede kommandant blev derefter ført til et hospital i Hviderusland. I en video delt af den tjetjenske leder, Ramzan Kadyrov, der er nær allieret til Vladimir Putin, viste kommandanten, Yuri Medvedev, blive transporteret, hvor han tydeligt er i live.

I videoen taler den tjetjenske leder til en soldat på en båre, der har tydelige skader på begge ben, og siger: "Stop. Hvordan har du det? OK? Tal til os," hvortil soldaten svarer: "Jeg er okay. Hvor er du fra?"

Hidtil har beviserne for hans død var begrænsede, men Daily Mail har bragt en historie med overskriften: 'Russisk kommandant, der bevidst blev kørt over med en kampvogn af sine egne utilfredse soldater i protest over dødstallet, er død'.