I løbet af natten har en vejrforkant ført sne med sig over store dele af den sydøstlige del af landet, hvilket betyder, at DMI’s frivillige snedybdemålere har travlt denne morgen.
Dagen bliver kold med en del skydække, og især i de sydlige egne er der fortsat chance for sne.
Med en let til frisk vind fra nordøst og temperaturer, der flere steder kun akkurat rammer frysepunktet, vil kulden føles ekstra skarp.
Sådan skriver DMI.
Kold weekend med lokale snebyger
Det ret kolde og vinterlige vejr ser ud til at bestå de følgende dage.
Fra fredag ventes endnu koldere luft at bevæge sig ned over Danmark fra nord og nordøst.
Prognoserne indikerer at vi får perioder med sol, men der kan også komme lokale snebyger. Det bliver lidt koldere med stedvis dagsfrost og udbredt nattefrost.
Vinden vil dog aftage og både lørdag og søndag ventes svag til jævn vind fra østlige eller skiftende retninger.
10 graders frost
Både søndag, mandag og tirsdag bliver det ikke bare koldt - det bliver rigtig koldt.
Her melder DMI nemlig om hele 10 graders frost samt snebyger, hvorfor danskerne allerede nu bør finde huer, vanter og halse frem.
Hvis man skal se det på den lyse side, er der håb for, at landet kan blive klædt i hvidt, og at kælkene skal findes frem.
DMI skriver dog ikke, hvor mange centimeter vinterlig nedbør, de regner med.