Trist nyt til disse danskere: “Det var lige præcis det, man håbede på, ikke ville ske"

Laurids Gjelstrup

3 timer siden

|

12/02/2025
Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Trist nyt til disse danskere.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

De økonomiske vinde fra USA blæser i en retning, der ikke gavner danske boligejere. Den amerikanske inflation har vist sig mere sejlivet end ventet og landede i januar på tre procent.

Det er et skuffende tal for dem, der havde håbet på rentefald og billigere boliglån i Danmark.

Cheføkonom i Arbejdernes Landsbank, Jeppe Juul Borre, ser udviklingen som et tilbageslag i kampen mod inflationen.

“Det var lige præcis det, man håbede på, ikke ville ske,” siger han og understreger, at selvom der er sket fremskridt, er inflationsmålet på to procent endnu ikke inden for rækkevidde.

En af årsagerne til den vedvarende inflation er den stærke amerikanske økonomi, som nu også påvirkes af Donald Trumps tilbagevenden til præsidentembedet.

Hans økonomiske politik har øget forventningerne til en højere inflation, hvilket gør det mindre sandsynligt, at den amerikanske centralbank, Federal Reserve, vil sænke renten i den nærmeste fremtid.

Det skriver Euroinvestor

Konsekvenser for boligmarkedet

Det har konsekvenser for det danske boligmarked, hvor mange lån er bundet op på de internationale renter.

Særligt fastforrentede lån påvirkes af udviklingen i USA, og det betyder, at boligejere ikke skal forvente lavere renter foreløbig.

Senest er 4-procentlånet med afdrag blevet lukket, og renten er nu fastsat til 3,5 procent.

Søren Kristensen, cheføkonom i Sydbank, vurderer, at renten i USA stadig kan blive sat ned et par gange i løbet af året, men forventningerne til markante fald er begrænsede.

“For danske boligejere betyder det også, at 3,5-procentlånet i løbet af 2025 kan krybe op i en bedre kurs end i dag. Meget bedre end det bliver det dog nok ikke,” siger han.

Skulle der senere på året ske et rentefald, kan det åbne for en bølge af lånekonverteringer, men for nu ser det ud til, at de danske boligrenter forbliver stabile – og på et højere niveau end håbet.