Indgår stort samarbejde: Mette Frederiksen og regeringen i ny alliance

Emil Martesen

25 uger siden

|

24/06/2024
Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
De indgår et stort samarbejde.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Der er løbet meget vand i åen for regeringen, og retter man øjnene mod meningsmålingerne, så er der ingen grund til at trække lidt ekstra på smilebåndet for dem.

Derfor er en presset regering nødt til at være handlekraftig, og det sker eftersigende mandag med statsminister Mette Frederiksen i spidsen.

Her vil de præsentere en ny alliance med flere børne- og ungdomsorganisationer for at beskytte børn og unge mod de skadelige elementer ved techgiganternes forretningsmodeller og sociale mediers vanedannende design.

Målet er at skabe en tryg digital oplevelse for de yngste brugere.

Det skriver Politiken.

"Alliancen er skabt for at tage barnets parti fuldt og helt i et opgør mod de techgiganter, som ikke vil vores børn noget godt, for hvis de ville det, havde de ikke lavet de her produkter", lyder det fra statsministeren til Politiken.

Alliancen består, ud over regeringen, af organisationerne Red Barnet, Børns Vilkår og Dansk Ungdoms Fællesråd.

Et af de centrale mål for samarbejdet er at arbejde for et europæisk forbud mod profilering af børn, så de ikke bliver udsat for målrettet indhold og reklamer. Det skal opnås gennem indsamling af erfaringer og udbredelse af politiske initiativer til de nordiske lande og EU.

En anden vigtig opgave for alliancen er at sikre, at algoritmerne bag sociale medier bliver reguleret, så de kun viser børn og unge indhold, der er sikkert og passende.

Alliancen vil blive forankret i Erhvervsministeriet, men også Kulturministeriet og Digitaliseringsministeriet vil bidrage til arbejdet. Mette Frederiksen understregede over for Politiken, at initiativet ikke er partipolitisk og har til hensigt at inddrage hele det danske samfund.

Tidligere på året, i maj, præsenterede Mette Frederiksen sammen med Socialdemokratiets EU-spidskandidat Christel Schaldemose et EU-udspil med lignende målsætninger.

Her foreslog Socialdemokratiet blandt andet at hæve aldersgrænsen til 15 år for adgang til sociale medier og udvikle en aldersverificering, der kan fungere på tværs af EU-lande, lignende det danske MitID.