Det værste nogensinde: Trist nyt for Mette Frederiksen

Emil Martesen

28 uger siden

|

07/06/2024
Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Det er det værste nogensinde.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

En lang række danskere er bestemt ikke tilfredse.

Det kommer for alvor til udtryk i en ny Megafon-måling, foretaget for Politiken og TV 2.

Her tegner der sig et klart billede af, at Socialdemokratiet, med Mette Frederiksen i spidsen, fortsætter mod bunden.

Socialdemokratiet har i mange år været det største parti i Danmark, men på det seneste er deres opbakning blandt danskerne nemlig blevet mindre og mindre.

Faktisk er opbakningen blevet så lille, at de ikke længere kan kalde sig Danmarks største parti.

Men det stopper ikke her.

Hele regeringen er i frit fald. Kun 30,3 procent af vælgerne ville sætte deres kryds ved Socialdemokratiet, Venstre eller Moderaterne, hvis der var valg i dag.

Det er et markant fald på 20,6 procentpoint sammenlignet med folketingsvalget i 2022.

Politisk kommentator Hans Engell lægger heller ikke skjul på, at det er et kollaps og betegner det som en af de største nedture i nyere dansk politisk historie:

"Det er jo nærmest et kollaps for SVM-regeringen. De står til at miste 36 mandater. Det, må man sige, er en af de største nedture i nyere dansk politisk historie", lyder det fra ham.

I stedet overtager SF titlen som Danmarks største parti med 17,7 procent af stemmerne. SF står til 32 mandater, som er mere end en fordobling fra de nuværende 15, mens Socialdemokratiet ser ud til at falde til 30 mandater fra de nuværende 50.

Christian Rabjerg Madsen, Socialdemokratiets politiske ordfører, tager dog målingen med sindsro og mener, at meningsmålinger ikke er særlig vigtige to år før et folketingsvalg.

Han er overbevist om, at når danskerne ser resultaterne af regeringens politik på områder som velfærd og økonomi, vil opbakningen vende tilbage:

"Jeg er helt overbevist om, at når danskerne ser de løft, vi for eksempel laver på velfærdsområdet nu – det største løft i kommunerne i 15 år – og ser, at vi fører en økonomisk politik, der gør, at vi kan øge investeringerne i forsvaret, nå vores ambitiøse klimamål og investere i vores velfærd, sundhed, psykiatri, ældrepleje, børnehaver og skoler…"

Hans Engell er dog ikke enig og mener, at målingen vil skabe uro i regeringspartierne.

Han påpeger, at regeringen har præsenteret mange positive nyheder som stærk økonomi og flere penge til velfærd, men at dette tilsyneladende ikke har haft den ønskede effekt på vælgerne.

I samme ombæring fortæller han, at når en regering er ude i så stor en nedtur, så skyldes det som regel, at de træffer nogle store upopulære beslutninger.