Mette Frederiksen og regeringen i ny corona-kovending

Emil Martesen

25 uger siden

|

28/05/2024
Nyheder
Foto: Thomas Borberg/Ritzau Scanpix
Foto: Thomas Borberg/Ritzau Scanpix
Regeringen i en ny corona-kovending.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Selvom coronapandemien for længst er lakket mod enden og ikke længere sætter sit præg på medierne, så er det vigtigt at drage af de erfaringer man har gjort sig.

Det har regeringen nu besluttet efter intens pres fra De Radikales sundhedsordfører, Stinus Lindgreen.

Her har regeringen besluttet at støtte en samlet evaluering af håndteringen af coronaepidemien i Danmark.

Noget der står i skarp kontrast til tidligere, hvor regeringen, bestående af Moderaterne, Socialdemokratiet og Venstre, har afvist behovet for en sådan evaluering.

Så sent som i 2023 stemte de nej til et forslag om en evaluering, men nu har de skiftet kurs og støtter en uafhængig evaluering, som vil blive gennemført af forskningscenteret VIVE.

Det skriver Ekstra Bladet efter en enstemmig vedtagelse på et møde i Folketingets Epidemiudvalg, EPI.

Socialdemokratiets epidemiordfører, Flemming Møller Mortensen, forklarer, at beslutningen om at støtte evalueringen skyldes, at pandemien nu er kommet på afstand:

"Vi stemmer ja, fordi vi er kommet lidt på afstand af pandemien. Og når vi er det, så er det naturligt at se på, hvad vi allerede har undersøgt, og hvad vi mangler at evaluere".

Han tilføjer, at tidligere forslag til evalueringer blev opfattet som for politiske, og det ikke længere er tilfældet med denne nye tilgang.

Evalueringen skal være en sammenfattende og systematisk vurdering af de sundhedsmæssige og smitteinddæmmende aspekter af indsatsen under pandemien.

Målet er at opnå en bedre forståelse af, hvordan de forskellige tiltag har virket, og hvilke der har haft størst effekt på smittespredningen.

Desuden skal undersøgelsen belyse de positive og negative konsekvenser af de trufne foranstaltninger, samt hvilke tiltag der kunne være relevante at indføre ved en lignende epidemi i fremtiden.

En vigtig del af evalueringen vil være at vurdere effekten af teststrategien og nedlukningerne, samt at undersøge, hvilken betydning disse indsatser har haft for at inddæmme smitten.

Derudover vil evalueringen se på de økonomiske og sociale konsekvenser, herunder tabt indlæring, omkostninger for det offentlige og økonomiske tab for borgere og virksomheder.

Regeringens beslutning om at støtte evalueringen indebærer også, at der afsættes fem millioner kroner til at starte arbejdet hos VIVE. Dog skal Folketinget senere tage stilling til, om der skal afsættes yderligere midler, hvis der opstår behov for mere omfattende undersøgelser.