Inden længe sker det: Kong Frederik får helt særlig betydning for danskernes pengepung

Emil Martesen

45 uger siden

|

06/02/2024
Nyheder
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Inden længe sker det.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Nationalbanken har hidtil præget mønter med regentens portræt som motiv på forsiden af 10- og 20-kronemønterne og regentens monogram på 1-, 2- og 5-kronerne. Nationalbanken går nu i gang med at opdatere de danske mønters design. Arbejdet vil ske i tæt samarbejde med Kongehuset.

Sådan lyder meldingen i en pressemeddelelse.

Der er også tradition for, at der udsendes såkaldte tronskiftemønter, når Danmark får ny regent, som det skete senest i 1972, da Dronning Margrethe 2. overtog tronen efter Kong Frederik 9.s død. Nationalbanken har også påbegyndt arbejdet med at forberede de særlige mønter, der markerer tronskiftet.

Prægning af mønter er en tidskrævende proces. Det endelige design skal udformes og derefter præges ved særlige produktionsprocesser. Forventningen er således, at mønterne tidligst kommer på gaden omkring årsskiftet.

De nye mønter vil ikke erstatte de nuværende mønter, men bliver sendt i cirkulation parallelt med eksisterende mønter.

Information om nye mønter vil løbende blive opdateret på Nationalbankens hjemmeside.

Henvendelse kan rettes til kommunikationsmedarbejder Peter Levring på tlf. 26201809 eller PNBL@nationalbanken.dk