Hylder dronningen efter vaskeægte 'bombe': "Det gør os stolte og taknemmelige"

Emil Martesen

50 uger siden

|

02/01/2024
Nyheder
Foto: Splashnews.com/Splash/Ritzau Scanpix
Foto: Splashnews.com/Splash/Ritzau Scanpix
De lægger ikke skjul på deres beundring for hendes evige opbakning.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Nyheden om det kommende tronskifte blev modtaget med overraskelse i DIF (Danmarks Idrætsforbund), som samtidig udtrykker stor taknemmelighed for den indsats, som H.M. Dronningen har ydet som protektor for landets største idrætsorganisation.

Sådan lyder meldingen i en pressemeddelelse.

”Som alle andre blev jeg bevæget, da jeg nytårsaften hørte H.M. Dronningen meddele sin abdikation. Men samtidig blev jeg fyldt af taknemmelighed over den betydning Dronningen har haft for vores nation og for idrætten, som jeg repræsenterer. Dét skylder vi hende en kolossal og dybfølt tak for”, fastslår Hans Natorp, formand for DIF.

Udover protektoratet for DIF, som dækker både bredde- og eliteidrætten, så har H.M. Dronningen ved flere lejligheder meget synligt bakket de danske atleter op, når de har repræsenteret de danske farver i udlandet.

Mange kan formentlig genkalde sig billederne af H.M. Dronningen, som meget engageret bakkede de danske atleter op fra tribunerne, da hun besøgte OL i Athen i 2004 og i London i 2012.

”Siden har vi oplevet, hvordan Hendes Majestæt med indlevelse har fulgt store sportspræstationer hjemmefra. Vi har også sat pris på den fokus, som Dronningen har sat på idrætsforeningernes og de frivilliges store betydning, f.eks. i sidste års nytårstale. De mange års opbakning har haft stor betydning for de danske atleter og er samtidig en stor anerkendelse af dansk idræt i almindelighed. Det gør os stolte og taknemmelige", understreger Hans Natorp.

Tronskiftet er annonceret til at ske søndag den 14. januar 2024.