Medie: De var ikke i tvivl om, at dronningen ville annoncere sin abdikation under sin nytårstale

Emil Martesen

50 uger siden

|

01/01/2024
Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
De var ikke i tvivl.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det kom bag på hele befolkningen, da Dronning Margrethe i går annoncerede sin abdikation under sin nytårstale.

Det viser sig dog, at nyheden, som sendte chokbølger gennem landet, ikke kom som den store overraskelse for det svenske kongehus, der allerede vidste, hvad dronningen havde i sinde.

"Hele den svenske kongefamilie blev informeret om, at dronning Margrethe kommer til at abdicere. Dronningen har personligt talt med og informeret kongen om sin beslutning", lyder det i en skriftlig kommentar fra informationschefen ved det svenske hof til avisen Expressen.

Det skriver SE og HØR.

Den norske kongefamilie, derimod, har valgt at holde en lav profil. Kommunikationschef Guri Varpe ved Slottet i Norge afslører, at familien ikke vil kommentere på sagen.

Ole-Jørgen Schulsrud-Hansen, der er kongehuskommentator ved Norges TV2, påpeger, at dronningen i går gjorde noget, som aldrig før er blevet gjort i Danmark:

"Dette er overraskende, og det er aldrig sket i moderne dansk historie", udtaler han.

Han spekulerer i, om Norges Kong Harald vil følge efter, men minder om kongens tidligere udtalelser om at forblive i embedet enten indtil døden eller indtil han bliver uklar.

Den tidligere kongehusreporter Wibecke Lie udtrykker chok over beslutningen og roser dronning Margrethe som en 'norgesven og en kreativ monark'. Wibecke Lie understreger dronningens nære forhold til Norge, især til kong Harald, som hun kalder sin fætter, og dronning Sonja.

Spekulationer om den norske kongefamilies reaktion fortsætter, mens kongehuseksperten Wibecke Lie mener, at de sandsynligvis vil fordøje nyheden først.