Hun blev dumpet kort før sit bryllup: Det var det bedste, der kunne ske

K P

9 år siden

|

22/10/2015

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

- Stace, jeg elsker dig så meget, men jeg er ikke klar til at gifte mig med dig.

Av av av. Ordene kom fra Stacey Beckers forlovede, nogle måneder efter, at han var faldet på knæ foran hende med en smuk ring på en romantisk ferie.

Alt var ellers perfekt. Han var drømmemanden. De levede et karriereliv med to ønskejob, de boede i et smart kvarter, hun var 29 år, og alting gik, som var det skrevet i et Hollywood-manuskript til en romantisk film.

300 mennesker var inviteret til brylluppet, kjolen var købt, men så faldt ordene altså.

Læs også: Hun er den 11. kvinde i sin familie, der har denne 120 år gamle brudekjole på

Brad, Staceys forlovede, blev hurtigt forflyttet til Californien med sit job - langt væk fra Stacey.

Tre måneder senere ringede han og fortalte hende, at han var blevet forlovet med en anden kvinde. Dér ramte Stacey bunden, skriver hun om i sin bog om brudet og sit efterfølgende liv, "Knot the One". 

Hendes barndomsven, Johnny, som hun har kendt, siden de var 13 år gamle, trådte til. For at det ikke skulle være løgn, blev de begge inviteret til en vens bryllup på den selvsamme dag, hvor Stacey skulle have været gift.

Nej tak, var hendes første tanke. Hun skulle ikke være med til at fejre et bryllup på samme dag, som hun selv skulle have været dagens centrum.

Men Johnny insisterede på, at hun skulle med som hans date. Han fik overtalt hende, og de fik tildelt et værelse, som de skulle dele. 

Da Stacey forsøgte at liste sig på badeværelset klokken otte om morgenen, hvor hun ikke ville vække Johnny, fik hun en pude lige i nakken. Pudekamp!

Læs også: Bruden blev bevæget, da hun spottede denne uventede gæst til sit bryllup

Pudekampen mellem de to blev til kys. Kyssene blev til et forhold: Staceys drømmemand havde været for næsen af hende, siden hun var 13 år gammel, uden at hun havde fattet det.

I dag har parret været sammen i otte år. Johnny faldt på knæ for Stacey to år efter pudekampen, og de er i dag lykkeligt gift og har deres 19 måneder gamle datter, Ellie, med hinanden.

Stacey har skrevet en bog, Knot the one, om hændelsen og håber, at andre singler eller folk, der er blevet dumpet, vil kunne se mulighederne i den ellers triste situation. For hende betød det, at hun blev mere selvstændig – hun købte sin egen lejlighed, og ja, mødte sin virkelige store kærlighed.

 

Well, here goes nothing...my book, Knot the One, is out for pre-order tonight on Amazon and iTunes. If you want a... http://t.co/ZMrelnWlFw

— Stacey Becker (@OfficeStace) 10. september 2015

Følg Dagens Kvinder for flere lignende artikler: