Hovedmistænkt i Madeleine McCann-sagen smider kæmpe 'bombe': Tog pigen fra lejligheden

Emil Martesen

12 uger siden

|

25/09/2024
Nyheder
Foto: Politi
Den hovedmistænkte i Madeleine McCann-sagen smider en kæmpe 'bombe'.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Hun forsvandt under en familieferie i Portugal, og siden da har man forsøgt at finde ud af, hvad der skete med den lille pige.

Blandt andet var der en polsk kvinde, der udgav sig for at være den lille pige, men en DNA-test viste, at det ikke passede.

Og efter at have skabt en masse ravage sidste år, blev der for alvor pustet liv i den gamle sag.

Men i den lille portugisiske landsby Praia da Luz, er det stadig et uopklaret mysterium, hvad der skete den aften for 17 år siden, hvor den britiske pige Madeleine McCann forsvandt.

Den kun tre år gamle Madeleine forsvandt fra sin families ferielejlighed, mens hendes forældre nød en middag på en nærliggende restaurant.

Og på det, der skulle have været Madeleine McCanns 21-års fødselsdag, fortsætter en utrættelig søgning og et brændende håb om at finde svar.

I kampen mod både tid og afgørende beviser har hendes forældre dog nægtet at give op.

Men nu har den berygtede forsvindingssag fået nyt liv efter flere års spekulationer.

Den 47-årige tyske mand, Christian Brueckner har længe været i politiets søgelys, er nu blevet impliceret i sagen på en måde, som ingen havde forudset.

Ifølge en medindsat har Christian Brueckner indrømmet at stå bag både kidnapningen og drabet på den lille pige, som forsvandt tilbage i 2007.

Det skriver det britiske medie The Mirror.

Det var angiveligt en medfange, Laurentiu Codin, der under en retssag afslørede Christian Brueckners tilståelse.

De to havde delt celle, og ifølge Laurentiu Codin skulle Christian Brueckner have forklaret, at hans hensigt oprindeligt var at stjæle penge, da han brød ind i McCann-familiens ferielejlighed i Praia da Luz i Portugal:

"Han sagde, at han ikke fandt penge, men at han fandt et barn, og at han tog barnet. Han sagde, at der var politi og hunde overalt to timer senere, så han forlod området".

Den opsigtsvækkende udvikling føjer et nyt kapitel til en af de mest omtalte kriminalsager i nyere tid.

Christian Brueckner afsoner allerede en fængselsdom i Tyskland for voldtægt af en kvinde i samme område af Algarve, hvor Maddeline McCann forsvandt.

Hans forbindelser til området og hans kriminelle fortid har gjort ham til en hovedmistænkt i sagen, og i april 2022 blev han formelt udpeget som sådan af de portugisiske myndigheder.

Inden da havde mistanken endda været rettet mod Maddies forældre, Kate og Gerry McCann.

Til trods for politiets intensive efterforskning og flere års jagt på spor er Madeleine McCanns lig aldrig blevet fundet.