Vanvittig overraskelse på vej fra rummet: Jorden får ekstra 'måne'

Emil Martesen

13 uger siden

|

20/09/2024
Nyheder
Foto: Shutterstock
En vanvittig overraskelse er på vej fra rummet.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Selvom det langtfra er alle, der har styr på kredsløbet rundt om Jorden, så ved alle, at Jorden er ledsaget af én permanent måne.

I ny og næ får vores planet dog selskab af uventede himmelobjekter, og dette efterår ser det ud til, at blive en af de år.

En lille asteroide vil nemlig tage en kortvarig tur rundt om Jorden, inden den igen bevæger sig videre i rummet.

Asteroiden, der har fået navnet 2024 PT5, blev opdaget af Asteroid Terrestrial-Impact Last Alert System (ATLAS) i begyndelsen af august.

Det skriver netmediet LiveScience ifølge Videnskab.dk.

Hvis deres beregninger holder, så vil den blive fanget af Jordens gravitationsfelt og opholde sig i kredsløb fra 29. september til 25. november. I løbet af de 57 dage vil den lille asteroide nå at kredse én gang rundt om Jorden, inden den slipper fri og fortsætter sin rejse gennem rummet.

Selvom det kan lyde som en fascinerende mulighed for at observere en ny himmelgæst, skal man ikke gøre sig forhåbninger om at se 2024 PT5 med det blotte øje.

Asteroiden er nemlig kun omkring 10 meter i diameter, og det gør den usynlig for både amatørastronomer og deres hjemmeteleskoper. Alligevel er besøget et spændende eksempel på, hvordan små himmelobjekter indimellem kan blive fanget i Jordens gravitation for en kort bemærkning.

Ikke færdig

2024 PT5 er dog ikke færdig med sit møde med Jorden.

Ifølge forskerne forventes asteroiden at vende tilbage allerede i januar 2025, og endnu en gang i 2055.