Denne 'simple' parkeringsfejl står for næsten halvdelen af parkeringsafgifterne

Emil Martesen

13 uger siden

|

16/09/2024
Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Den simple parkeringsfejl står for næsten halvdelen af parkeringsafgifterne.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det går ikke stille for sig for landets parkeringsvagter, der i den grad har haft en travl tid. Med svimlende mange uddelte parkeringsbøder i det forgangne år er det klart, at mange bilister stadig støder på problemer med at overholde parkeringsreglementet.

Og disse fejltrin koster dyrt på pengepungen.

Det kan beborene i Odense i den grad skrive under på.

En gul flap i forruden har nemlig været en hyppig oplevelse for byens bilister.

Det skriver TV 2 Fyn, der gennem aktindsigt fra Odense Kommune har fået et indblik i, hvilke overtrædelser der oftest fører til parkeringsafgifter i Danmarks tredjestørste by.

Tallene afslører, at der i 2023 blev udstedt 13.924 parkeringsafgifter i Odense, og det svarer til svimlende 38 bøder om dagen.

Den hyppigste årsag til bøder er en fejl, som mange bilister måske ikke tænker meget over: manglende eller forkert indstilling af p-skiven. Hele 5.268 bilister blev sidste år ramt af en bøde på grund af denne simple forseelse.

Derudover blev 2.142 bilister bødestraffet for at parkere for tæt på et vejkryds, mens manglende betaling for parkering sikrede tredjepladsen med 951 afgifter.

I alt blev der i 2023 uddelt bøder for 60 forskellige typer forseelser, som alle er en del af færdselsloven.

Med bøder på mellem 510 og 1.020 kroner har disse overtrædelser været en indbringende forretning for Odense Kommune, der i alt tjente over 36 millioner kroner på parkering og afgifter i løbet af året.

Selvom reglerne kan virke strikse, viser de mange udstedte bøder, at korrekt parkering i byens travle områder fortsat volder mange bilister problemer.