Fra i dag træder det i kraft: Nu skal du have dit pas klar

Emil Martesen

13 uger siden

|

16/09/2024
Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Fra i dag træder det i kraft.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det er blevet mandag den 16. september, og det betyder, at vi tager hul på en ny uge.

Det betyder dog også, at Tyskland i dag indfører stikprøvevis grænsekontrol ved flere af landets grænser, herunder grænsen til Danmark.

Kontrollen vil foregå sporadisk og vil blive gennemført ved forskellige grænseovergange.

Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Rejsende, der gerne vil ind i Tyskland, bør være forberedt på potentielle køer ved grænseovergangene, når der er kontrol.

Samtidig er der vejarbejde ved Motorvej E45/Frøslev grænseovergang, som vil vare frem til november. Indtil da vil der kun være et enkelt spor tilgængeligt, hvilket kan medføre yderligere forsinkelser.

Vicepolitiinspektør Karsten Høy fra Syd- og Sønderjyllands Politi opfordrer derfor rejsende til at tage højde for den ekstra tid, som både kontrol og vejarbejde kan forårsage:

”Sæt ekstra tid af, når du planlægger din tur og vælg eventuelt en anden grænseovergang, mens der er vejarbejde. Når du er fremme ved en kontrol, så følg skilte og anvisninger og hav dit pas klar. Så går kontrollen hurtigst,” siger han.

Den nye grænsekontrol er indført som en sikkerhedsforanstaltning og vil i første omgang vare i seks måneder.

Selvom den tyske regering har valgt at indføre denne kontrol stikprøvevis, kan den alligevel påvirke mange rejsendes daglige rutiner.

Rejsende anbefales derfor at holde sig opdateret om eventuelle ændringer og overveje alternative ruter for at undgå lange ventetider ved de mest trafikerede grænseovergange.