Hoppeborg blæste væk i tragisk ulykke: 8-årig død og otte børn såret

Mathias Busekist

155 uger siden

|

05/01/2022
En fireårig er fortsat indlagt på hospitalet.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

En pige er død, og otte børn er kommet til skade, efter at vindstød har løftet en hoppeborg flere meter op i luften.

Beredskabstjenesterne blev tirsdag aften kaldt til festpladsen i Mislata, en kommune i udkanten af Valencia. Minutter forinden havde forfærdede vidner ifølge avisen El País set på, mens den oppustelige konstruktion blev luftbåren og derefter kastede flere børn ned på jorden.

Det resulterede i, at ni børn blev bragt på hospitalet, hvoraf to af dem var i alvorlig tilstand.

Brandfolk gennemsøgte området for at sikre, at ingen børn lå fanget.

Onsdag oplyste Mislata-embedsmænd, at et af børnene, en otteårig pige, var død af sine kvæstelser.

Den fireårige er fortsat indlagt på hospitalet.

"I dag er en meget trist dag for Mislata," skriver byens borgmester i et opslag på Twitter.

Han har endvidere meddelt, at alle resterende julefrokoster er blevet aflyst i lyset af ulykken. Det gælder også trekongeparaden, som ellers skulle finde sted i morgen, da man ønsker at udvise medfølelse med ofrene og deres familier.

Myndighederne melder, at de er dybt kede af den unge piges død, og at politiet var i gang med at undersøge, hvad der var sket.

De tilføjede, at det firma, der arrangerede begivenheden, også bliver undersøgt.

Dødsfaldet kommer blot få uger efter, at seks børn døde, da et vindstød sendte en hoppeborg 10 meter op i luften i Tasmanien. Hændelsen, som også efterforskes, har givet anledning til opfordringer til bedre regulering af sikkerhedsstandarderne for hoppeborge.

"Ting som dette burde aldrig ske", sagde professor Rebecca Ivers, leder af skolen for folkesundhed ved University of New South Wales.

Hun tilføjede, at det var velkendt, at de var tilbøjelige til at blive løftet af vindstød.