Ekspert afslører: Seks tegn på at dit forhold skal stoppe

Mathias Madsen

155 uger siden

|

05/01/2022
Livsstil
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Mange par holder ikke i længden, og er du i tvivl, om du bør forlade din partner, så kan du her læse en eksperts seks tegn på, at forholdet ikke er godt.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Når de fleste bliver gift eller finder sammen drømmer de om, at de skal tilbringe resten af livet sammen. Sådan ender det dog oftest ikke, da over halvdelen af alle gifte par i Danmark bliver skilt på et eller andet tidspunkt. 

Samtidig er januar måned én af de måneder hvor aller flest par går fra hinanden, måske fordi den søde juletid er slut og hverdagen venter, eller måske er det julefrokosternes mange fristelser, som gør det.

Uanset hvad så stopper et forhold sjældent fra den ene dag til den anden, og man kan ofte fornemme det, inden det sker. Således har The Sun udgivet parforholdsekspert, Sarah Woodwards, seks tegn på, at forholdet bør afsluttes. 

Finansiel misbrug

De fleste kender til psykisk og fysisk misbrug og vold og er enige i, at det er et total 'no-go' - især i et forhold, men Woodwards afslører, at man faktisk også godt kan blive udsat for finansiel misbrug. 

"Én ud af fem kvinder i England har oplevet finansiel misbrug i enten deres nuværende eller et tidligere forhold," uddyber Woodward. 

Hun forklarer, at det for eksempel kan være, hvis en partner tvinger en til at optage lån, som man ikke kan betale af eller ikke har tiltro til, at man har styr på sin økonomi og for eksempel kræver at se kvitteringer.

"Hvis du oplever nogen form for misbrug, så er det et klart tegn på, at det skal slutte," siger eksperten. 

Mistillid

"Hvis du finder dig selv i gang med at overvåge din partners bevægelser, og du ikke lader dem være ude af dit blik, eller du konstant tjekker deres telefon eller sociale medier, så er det tid til at slutte det og komme videre," udtaler Woodward og forklarer, at mistillid i forhold ofte opstår, hvis der har været utroskab involveret. 

Selvom en undersøgelse har vist, at 94% mener, at et ægteskab kan overleve utroskab, så forklarer hun, at det stadig er en af de værste syndere, hvis man vil opretholde et godt ægteskab, og at det er den direkte vej til mistillid. 

Mangel på skænderier

Selvom det kan lyde skørt, så forklarer Woodward, at det ikke nødvendigvis er en god ting, hvis i aldrig skændes. 

"Skænderier kan opbygge tillid og intimitet og lader jer kommunikere jeres tanker og følelser til hinanden," forklarer hun og uddyber, at mangel på skænderier ofte kan være et tegn på, at parforholdet er nået vejs ende, og at man har givet op. Hun understreger dog, at nogle former for skænderier er dårlige.

"[...] hvis det bliver til en kamp om at bebrejde hinanden og begynder at handle mere om at pege fingre, så er det et rødt flag," forklarer hun således og uddyber, at det er vigtigt, at man kan udtrykke sine følelser og behov. 

Du siger ikke, hvad du vil

Mange forhold slutter, fordi parret vokser fra hinanden. Især par, som finder sammen, når de er unge, kan have problemer i form af, at de måske nok havde fælles drømme og planer i starten, men måske er vokset fra hinanden. 

Woodward fortæller, at det er vigtigt, at man tør fortælle sin partner om sine håb og drømme. "[...] går du på æggeskaller, eller lader du være med at udtrykke dine meninger for at opretholde freden? Over tiden kan det opbygge vrede, som til sidst kun kan løses ved at forlade forholdet," udtaler hun således, men slår fast at nogle par selvfølgelig også formår at finde en mellemvej igennem kompromier. 

Du ringer til dine venner først

Ifølge Woodward oplever mange par mangel på intimitet, når de har været sammen i lang tid, og det er ikke kun, når det kommer til sex. 

"Måske plejede din partner at være din klippe [...], men nu er det dine venner, som du ringer eller skriver til først," siger hun og forklarer, at det er et problem, hvis man begynder at miste den følelsesmæssige intimitet mellem sig i forholdet. 

Dine børn spørger, om du er lykkelig

Sandheden skal man høre fra børn og fulde folk, og lige præcis børn kan ofte mærke og bliver påvirket af gnidninger og negativitet hos forældrene. Derfor er det ikke altid en god ide at blive sammen på grund af børnene, som mange ellers gør. 

"Husk du er en rollemodel for dine børn i forhold til, hvordan et sundt forhold ser ud," forklarer Woodward. "De kommenterer måske på, at du virker gladere, når den anden forældre ikke er i nærheden, eller spørger dig måske direkte, om i skal skilles, fordi du virker ulykkelig," uddyber hun og forklarer, at det ofte er et tegn på, at det måske er tid til at komme videre - også for børnenes skyld.