Populær TV-vært 'angrebet' af ko: Fik mast sine testikler

Mathias Madsen

154 uger siden

|

05/01/2022
Udland
Foto: Instagram / @diddlysquat.farmshop
Foto: Instagram / @diddlysquat.farmshop
Den britiske 'Top Gear'-vært, Jeremy Clarkson, har ramt "bunden" af sin karriere, da han forleden fik mast sine testikler af en ko.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Den folkekære TV-vært Jeremy Clarkson, som nok er bedst kendt fra bilprogrammet Top Gear, åbnede i 2019 en lille bondegård med en gårdbutik ved navn 'Diddly Squat Farm' sammen med sin kone. Siden da har man kunne følge hans dagligdag på gården i programmet Clarkson's Farm. 

Ifølge Ladbible har han nu afsløret, at det ikke kun har været en dans på roser at åbne gården og butikken, og han tænker særligt tilbage på et møde med en af køerne med skræk.

Til The Daily Star udtalte den 61-årige vært, at han havde et møde med en ko, som placerede sit hoved mellem hans ben og maste hans testikler ved at vippe hovedet opad. Av!

Clarkson kalder øjeblikket "det laveste øjeblik" i hans karriere og udtalte med et blink i øjet: "De er ligesom Bruce Lee, bare mere dødbringende."

"Jeg tror, det var det laveste øjeblik i min karriere på gården indtil videre. At blive angrebet af en ko, mens jeg sidder på knæ i mudderet i stormvejr med maste testikler," uddybede han om det smertefulde og pinlige øjeblik.

Foto: Amazon / Clarkson's Farm

Sammenstødet med den 'voldelige' ko har dog ikke været det eneste modstand, som Clarkson har mødt i forbindelse med hans projekt. Store dele af lokalsamfundet har bakket ham op og rost ham for at skabe vækst i området, men flere har også brokket sig over den stigende trafik som gården har skabt.

Én borger blev endda så irriteret, at han har brokket sig til The Oxford Mail, fordi vedkommende kom 20 minutter for sent til en lægeaftale på grund af den voldsomme trafik omkring gårdbutikken. 

Den anonyme borger beskrev situationen som "komplet kaos" og udtalte: "Jeg kom 20 minutter for sent til en lægeaftale på grund af køer. De har parkeringspersonale ved indgangen til Clarksons gård, som instruerer bilerne i at parkere på vejen. De parkerede biler fyldte næsten to kilometer."

Clarkson har dog ikke taget kritikken særlig tungt og svarede blot: "Der er tre veje [...]. Hun kunne have brugt én af de andre i stedet for at brokke sig."

Hvis man selv vil besøge Clarksons gårdbutik må man dog væbne sig med lidt tålmodighed. "Byrådet insisterede på, at vi skiftede taget. Lukket på grund af ombygning," stod der således på gårdbutikkens Instagram i december. 

Søger man efter butikken på Google, kan man da også se, at den er midlertidig lukket. Clarkson har dog meldt ud, at de forventer at åbne igen i marts.