Den danske skolepolitik bliver i alt for høj grad lagt an på, at eleverne skal klare sig godt i internationale målinger.
Det mener en af ophavsmændene til Pisa-rangordningerne, den svenske professor Ulf Lundgren, skriver Information.
- Det var ikke meningen, at man skulle styre uddannelsespolitikken efter Pisa, sådan som landene gør det i dag. Pisa er kun en indikator, ikke et styringsinstrument, siger Ulf Lundgren til Information.
Han er tidligere direktør i den svenske skolestyrelse og har siddet i Pisas styregruppe.
Pisa måler præstationer i matematik, læsning og naturfag blandt skoleelever i OECD-landene hvert tredje år.
Lundgren understreger, at han er stærk tilhænger af internationale sammenligninger, men at testene bruges forkert. Og han er ikke den eneste blandt testpionererne, der advarer.
- Pisa har fået en betydning, der er helt ude af proportioner med, hvad de egentlig siger noget om, siger en anden testpioner, professor Svein Sjøberg fra Oslo Universitet.
Formanden for det danske Pisa-konsortium, professor Niels Egelund, erkender, at Pisa fylder for meget i debatten om skolen:
- Politikernes fokus er på Pisa-resultaterne og kun dem. Lundgren og Sjøberg har ret i, at Pisa er et primitivt redskab til at måle elevers samlede generelle kompetencer. Vi sætter fokus på tre forskellige områder, men vi kan for eksempel ikke teste mundtlighed. Det er en klar begrænsning.
Undervisningsminister Christine Antorini (S) medgiver, at PISA kan misbruges. Men pilen peger i oppositionens retning, mener hun:
- Den borgerlige regering brugte Pisa ideologisk, og så kommer det til at fylde meget. Men vi har lagt vægt på at bruge Pisa som et pædagogisk værktøj, og vi prøver at holde fast i det brede faglighedsbegreb, selv om det kan være svært, siger hun til Information.
/ritzau/
