Regeringen har fremlagt et skatteudspil, der lemper personskatterne betydeligt. Personer blandt den rigeste procent af danskerne står til at betale mere i skat på grund af den nye top-topskat.
Men de næstrigeste ni procent af danskerne er den indkomstgruppe, der kan se frem til de største skattelempelser.
Det skriver AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd i en pressemeddelelse.
De næstrigeste får således skattelempelser svarende til 1,1 procent af deres disponible indkomst. Det svarer til 6.900 kroner årligt i gennemsnit.
Det viser ny analyse af skatteudspillet, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har udarbejdet på baggrund af data fra Finansministeriet.
”Regeringens skatteudspil øger uligheden. En lille gruppe blandt de allerrigeste kan se frem til at betale den nye top-topskat, men ellers er det de rigeste, der vinder mest på den her skattereform. Topskattelempelsen er en gave til de næstrigeste,” siger Sune Caspersen, senioranalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
”Skattereformen vil øge forskellen på at være i arbejde og være uden for arbejdsmarkedet, og det er jo bevidst fra regeringen. Men man skal bare være opmærksom på, at det også øger utrygheden blandt lønmodtagere. Bliver en familie ramt af en langtidssygemelding eller -ledighed, ja, så bliver det økonomiske chok nu større,” siger Sune Caspersen.
Mest afbalancerede skattereform i nyere tid
Målt ved ginikoefficienten vil skattereformen øge uligheden med 0,07 procentpoint. Det er 0,01 procent mere, end i den oprindelige skatteplan, som den er beskrevet i regeringsgrundlaget. Men skattereformen vil alligevel være den mindst ulighedsskabende de seneste 20 år.
”Skattelempelserne, som regeringen har fremlagt, vil øge uligheden, men det er ingenting ved siden af Lars Løkkes rødvinsreform fra 2009. Og målt ved ginikoefficienten øger den blot uligheden med omtrent halvt så meget som VLAK-regeringens skattelempelser fra 2018, der ellers var den skattereform de seneste 20 år, der øgede uligheden mindst,” siger Sune Caspersen.
Som en del af udspillet har regeringen sat 500 millioner kroner af i en forhandlingsreserve.
”Spørgsmålet er, hvordan den sidste halve milliard kroner kommer til at blive fordelt, når de andre partier kommer ind til forhandlingsbordet. Den kan blive fordelt på en måde, der enten mindsker eller øger uligheden,” siger Sune Caspsersen.
Enlige forsørgere i beskæftigelse får relativt meget ud af regeringens skatteplaner
I skatteudspillet bliver særligt enlige forsørgere i arbejde tilgodeset. Det viser AE’s beregninger.
Blandt de fem beregnede familietyper, der i procent kommer til at opleve de største skattelempelser, er fire af dem en familietype bestående af en enlig forsørger med et barn.
En enlig arbejder med ét barn vil få skattelempelser svarende til 2,5 procent af sin disponible indkomst eller til 8.000 kroner, mens en enlig HK'er med ét barn står til skattelempelser til 2,3 procent eller til 5.000 kroner.
En enlig direktør med ét barn står ligesom den enlige arbejder til skattelempelser svarende til 2,5 procent, hvilket igen svarer til 17.100 kroner.
En familie bestående af to højtlønnede specialister med to børn får dog også en af de største skattelempelser svarende til 2,2 procent af familiens disponible indkomst eller 19.600 kroner.
Tabel: SVM-regeringens skatteplaner giver mest til de næstrigeste
Tabellen viser den gennemsnitlige virkning på den husstandsækvivalerede disponible indkomst på tværs af indkomstgrupper af SVM-regeringens planlagte skatteini tiativer.
Et decil består af præcis en tiendedel af befolkningen. 1. decil er de 10 pct. af befolkningen med den laveste indkomst.
