Disse danskere har fundet løsningen: Sådan holder de elregningen nede og sparer mange penge

Emil Martesen

58 uger siden

|

06/11/2023
Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Nye tal løfter sløret for at en række danskere har fundet løsningen på de høje elregninger.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Elkunderne i Norlys holder fast i de gode elsparevaner, som mange fik tillært sig under energikrisen. Faktisk ligger elforbruget i årets første 9 måneder 16 procent under forbruget i samme periode i 2021 – altså før krisen ramte.

Det skriver Norlys i en pressemeddelelse.

Tallene viser endda, at forbruget ligger under 2022, hvor danskerne for alvor begyndte at skrue ned for strømmen:

"Sidste år var elkunderne virkelig gode til at spare på strømmen, i høj grad tvunget af energikrisen og de historisk høje energipriser. Efter at priserne har stabiliseret sig i 2023, er elkunderne fortsat med at mindske deres forbrug, og det er endda sket, selvom vi har set, at flere har fået eldrevne varmepumper og elbiler, så det er faktisk ret imponerende", siger Mads Brøgger, direktør for Norlys’ energiforretning.

Med til historien om det lavere elforbrug hører også, at 2023 har budt på noget mildere temperaturer end i 2021, ligesom flere arbejdede hjemme som følge af corona.

Stadig brug for de gode vaner

Det er i de mørke vintermåneder, som vi går i møde, at strømforbruget i Danmark topper.

Selvom energikrisen har sluppet det værste greb i Danmark, er der stadig brug for at holde fast i de gode vaner for at komme godt igennem vinteren. Sådan lød det fra Energistyrelsen i slutningen af september måned, som særligt opfordrede gaskunderne til at spare. Her er Norlys’ kunder heldigvis også godt med. I gennemsnit har gaskunderne sænket forbruget med 23 procent i 2023 sammenlignet med samme periode i 2021.

Dertil kommer, at hver femte gaskunde i Norlys fra 2022 og frem til i dag har nedlagt deres målersted og skiftet energikilde, hvilket ikke alene er godt nyt for forsyningssituationen, men også klimaet:

"Energikunderne gør virkelig deres for at omstille energikilderne og sænke forbruget, og vi opfordrer vores kunder til at holde fast i de nye gode vaner, også når mørket og kulden for alvor rammer de kommende måneder", siger Mads Brøgger.

Få flere gode råd til, hvordan du kan spare på energien på Norlys.dk