Regeringens nyeste skattereform er under lup, og skattelettelsesudspillet tegner et billede af forventede milliarder i skattelettelser til danskerne i de kommende år.
Men de gunstige fordele er ikke lige fordelt, og det er primært de erhvervsaktive, der kan se frem til større lettelser på skattebilletten.
Det skriver SE & HØR.
Brian Friis Helmer, privatøkonom hos Arbejdernes Landsbank, forklarer, "Skattelettelserne rammer primært de danskere, der er i arbejde, fordi beskæftigelsesfradraget hæves, ligesom det maksimale fradrag også bliver hævet."
Det nye mellemskatteværdi på 7,5 procent af indkomsten resulterer i yderligere skattelettelse til dem, der tjener mellem 618.400 og 750.000 kroner årligt, da de undgår at betale topskat i dette indkomstinterval.
"De nok er dem, der får mest ud af ændringerne i kroner og øre, fordi de både betaler mindre i topskat og samtidig får et højere beskæftigelsesfradrag," forklarer Brian Friis Helmer.
Dog er der en skævhed, da danskere med en indkomst over 2,5 millioner kroner vil opleve en stigning i skatten på grund af den nye top-topskat på fem procent af al indkomst over dette beløb.
Skatteministeriets beregninger, som Berlingske bringer, illustrerer, hvad skattereformen betyder for forskellige familietyper. For eksempel viser beregningerne, at en familie med to børn, hvor forældrene har erhverv som henholdsvis håndværker og underviser, forventes at få en årlig samlet skattelettelse på 5700 kroner.
En læge, gift med en speditør, vil typisk få en samlet årlig skattelettelse på 14.800 kroner ifølge disse beregninger.
Særligt bemærkes enlige forsørgere i arbejde med ét barn, som forventes at få en skattelettelse på 8000 kroner, primært takket være en forhøjelse af beskæftigelsesfradraget fra 6,25 procent til 11,5 procent.
