Værre end sodavand, og på samme niveau som slik: Disse fødevarer ødelægger danskernes tænder mest

Nicolai H

3 timer siden

|

24/04/2025
Indland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Cola og Haribo er ikke de værste ting du kan spise. På listen finder du blandt andet populær spise i mange hjem, fortæller Topdanmark.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Topdanmarks kunder gør i høj grad brug af muligheden for at få dækket skader på tænderne gennem ulykkesforsikringen, og det er særligt en type tandskade, der fylder i statistikkerne.

Det viser tal fra Topdanmark, et af landets største forsikringsselskaber.

I efteråret 2023 gjorde forsikringsselskabet det muligt for sine kunder at få dækket tyggeskader under ulykkesforsikringen.

Det har ført til, at antallet af skader på Topdanmarks ulykkesforsikring er steget markant fra 2023 til 2024, hvor tyggeskader stod for knap 25 pct. af alle skader på ulykkesforsikringen.

”Vi oplever, at kunderne gør hyppigt brug af denne dækning, og at de er meget tilfredse med den. Det er vi rigtig glade for, men vi vil samtidig opfordre danskerne til at være forsigtige, når de sætter tænderne i en række fødevarer,” siger Rasmus Ruby-Johansen, skadesdirektør i Topdanmark, i en pressemeddelelse.

I Topdanmark er det erfaringen, at fødevarer som stegt flæsk, slik, som er hårdt, og brød med kerner giver danskerne tyggeskader.

”Man bør være forsigtig, når man bider og tygger i noget hårdt som fx stegt flæsk. Du bør derudover bruge din sunde fornuft, så lad for eksempel være med at åbne en øl med tænderne,” siger Rasmus Ruby-Johansen.

Topdanmarks ulykkesforsikring dækker også udgifter til behandling af en tandskade efter en ulykke – for eksempel hvis du falder på cyklen og slår dine tænder.

Et krav for at være dækket er, at du har sørget for at passe dine tænder og jævnligt har fået et tandeftersyn. Man kan risikere at få nedsat erstatning, hvis ens tænder var dårlige før tyggeskaden eller ulykken – for eksempel pga. sygdom eller fordi du ikke har børstet dem grundigt nok.

Ads by MGDK