Glædeligt nyt til over 350.000 danskere: Skal dele vanvittigt millionbeløb

Emil Martesen

54 uger siden

|

07/12/2023
Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Glædeligt nyt til over 350.000 danskere.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

De seneste år har corona, energikrise og krigene i Ukraine og Israel præget verden, og i 2023 har vejrguderne drillet med hagl i Sydeuropa, skybrud, stormflod og efterårsstorme midt på sommeren. Men på trods af en uforudsigelig verden og vejrkaos deler GF Forsikring igen i år overskuddet med sine mere end 350.000 medlemmer.

Sådan lyder meldingen i en pressemeddelelse.

"Vi har gjort regnskabet op og kan nu offentliggøre, at vi i 2024 deler mere end 215 mio. kroner med vores medlemmer. Jeg er stolt over, at vi på trods af uroligheder i verden, ekstremt vejr og en inflation, der stadig ikke er helt under kontrol, alligevel kan dele et stort overskud – og at vi samtidig for andet år i træk ikke hæver priserne ekstraordinært, det er jo bare en ekstra fordel oven i hatten for vores medlemmer", fortæller Mark Palmberg, adm. direktør i GF Forsikring, der har mere end 350.000 medlemmer:

"Det er i et år som 2023, at vores medlemsejede forretningsmodel virkelig kommer til sin ret. Som medlemsejet selskab har vi en forpligtelse til at holde priserne mest muligt i ro for vores medlemmer – og det kan vi blandt andet fordi, vi ikke har nogle aktionærer, vi skal tjene penge til", fortsætter han.

Som forventet har beslutningen om at holde priserne i ro betydet en mindre overskudsdeling denne gang end året før, hvor GF delte mere end 260 mio. kroner med medlemmerne.

Overskudsdeling giver værdi for pengene

De generelle prisstigninger i forsikringsmarkedet har påvirket danskernes holdning til forsikringsselskaberne negativt. I årets EPSI-måling, der tager temperaturen på danskernes tilfredshed med forsikringsselskaber, går branchen som helhed 1,6 procentpoint tilbage, mens GF Forsikring som et af kun to selskaber går frem:

"Som vi ser det, er den fremgang drevet af, at medlemmerne oplever, de får noget for pengene i GF. I en uforudsigelig verden betyder privatøkonomien meget for mange danskere – og forsikringerne er en stor post i mange husholdninger. GF’s overskudsdeling tager toppen af prisen og kan forhåbentlig give vores medlemmer ro i maven", siger Mark Palmberg.

Helt konkret får det enkelte medlem overskudsdelingen i form af en særlig rabat i procent, der trækkes fra prisen på forsikringerne, når de skal betales i årets løb. På bilforsikringen reduceres prisen i gennemsnit 12,66 procent. På de andre private forsikringer samt på erhverv reduceres prisen med 3 procent.

Grundtanken hos GF Forsikring har siden stiftelsen i 1967 været, at medlemmerne skulle dele årets overskud. Alene siden 2015 er det blevet til mere end 1,4 mia. kroner.