Svenn Skippers søster har bekræftet, at han er flyttet ind på plejehjemmet Lotte.
Det skyldes, at han er hårdt ramt af demenssygdommen Alzheimers.
Det skriver HER&NU.
"Han bliver passet af et professionelt og varmt personale, som han er glad for. Han bliver desværre gradvist dårligere på grund af Alzheimers," siger hun til HER&NU.
Den 73-årige musiker blev skilt fra Ghita Nørby i 2011. De havde været gift i 27 år, og de fandt da også sammen igen ad flere omgange efterfølgende.
De valgte dog at gå endeligt fra hinanden i 2018.
Det fortæller Ghita Nørby blandt andet om i sin nye samtalebog med Ulla Terkelsen. Hun fortæller, hvordan den grusomme sygdom var med til at ødelægge deres forhold.
"Jeg anede ikke, at han var syg, før meget sent i vores liv sammen. Vi blev skilt i 2011, prøvede igen som kærester et par år senere, inden vi måtte give op. Han har Alzheimers. Det udviklede sig langsomt, han havde været syg i årevis, og først til allersidst fandt hans sygdom en vej, der gjorde den tydelig," siger Ghita Nørby i bogen.
Ghitas livssorger
Hun fortæller herefter, at hun ikke længere længes efter Svenn. Der er nemlig ikke noget at længes efter, da han ikke længere 'er her'.
"Det er en indviklet sorg, for længes jeg efter ham? Nej, det gør jeg ikke, for jeg har ikke noget at længes efter, han er ikke død, men væk."
Han fik stillet diagnosen, da han og Ghita skulle til møde på Rigshospitalet. Svenn valgte at tage med i den tro, at det var Ghita, som han skulle støtte. Hun forlod lokalet, da mødet startede, hvorfor Svenn var alene tilbage med lægen.
Ghita reflekterer meget over sygdommen, som hun kalder en af sine livssorger, at Svenn fik diagnosen.
"De fleste af mine venner har svært ved at kapere, at jeg er ked af det, for de oplevede, at Svenn i den sidste tid ikke var så sød. Men min sandhed er min sandhed. Det er den mærkelige sygdom, vil jeg sige, der så gennemgribende laver et menneske om. Det er ikke en blindtarmsbetændelse, vel? Alzheimers rammer personligheden, de karaktertræk, det menneske i forvejen har, bliver enten forstærket eller helt udvisket, og hvert menneske reagerer forskelligt," siger Ghita Nørby i bogen.
Hun fortæller efterfølgende, at det blandt andet er derfor, at sygdommen er så svær at tale om.
"Det er derfor, den sygdom er svær at diagnosticere, svær at nærme sig og svær at tale om. Jeg gør, hvad jeg kan, fordi jeg synes, det er vigtigt at tale om tingene, også de svære."
Hun er dog glad for at vide, at han er kommet et sted hen, hvor de er søde ved ham, så hun kan binde en sløjfe på det hele.
"Nu er han endelig blevet anbragt på et hjem, og for nylig besøgte jeg ham for at binde en sløjfe på det hele, og jeg vil ikke påstå, at det var rart, men nu ved jeg i hvert fald, at han er placeret et sted, hvor de er søde ved ham, og hvor han har det godt… Og så kan jeg gå videre herfra," siger hun slutteligt.
