Silas Holst og Johannes Nymark jubler: 'Endelig!'

Mathias Busekist

206 uger siden

|

03/01/2021
Nyheder
Foto: Birgitte Carol Heiberg/Jysk Fynske Medier/Ritzau Scanpix
Foto: Birgitte Carol Heiberg/Jysk Fynske Medier/Ritzau Scanpix
Silas og Johannes oplevede, at anden gang blev lykkes gang for regnbue-familien.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Silas Holst og resten af familien har allerede fået en god start på det nye år. 

Johannes Nymark har nemlig afsløret på sin Instagram-profil, at de har fået solgt familiehjemmet i Hussum.

Det skriver SE & HØR. 

"Huset er solgt! Men hvor skal vi så bo?!," skriver han på Instagram, hvor han også deler et billede af ham og Silas, der ligger foran huset i sommer. 

Det har ikke været nemt at finde en køber til familiehjemmet i Hussum. Det har Silas og Johannes måttet indse. De har dog haft lang tid til at finde ud af, hvor de nu skal slå sig ned. 

Det ved de dog ikke endnu.

"Hvis du hører om tre rækkehuse, et stort flerfamiliershus med tre enheder eller andet hvor man kan være tre familier tæt på hinanden i København og omegn så skriv," lyder bønnen til sine mere end 39.000 følgere på Instagram.

Det har nemlig ikke været nemt at finde frem til et nyt hjem. Det kommer på baggrund af, at huset både skal kunne rumme Johannes Nymark og kæresten Jeppe Christoffersen. Der skal også være plads til Silas Holst og kæresten Nicolai Schwartz, ligesom også moren til det tidligere ægtepars børn, Louise Mahnkopf. 

"Vild med dans"-stjerne besluttede sig for at sætte huset til salg i januar sidste år. Det skete efter, at Silas Holst og Johannes Nymark havde været skilt i to år, hvorfor de endte med at sætte det store hus til salg. 

Hvis man på daværende tidspunkt ønskede at overtage den fire etager høje kendisborg, så skulle man af med 5.995.000 kroner. 

Det endte dog ikke med den helt store succes, men nu har det nye år vist sig fra sin bedste side, hvorfor familierne nu er klar til at komme videre.