FCK-stjerne risikerer at blive udvist af Danmark

Marcus Dam

2 dage siden

|

10/04/2025
Nyheder
Review News / Shutterstock.com
Review News / Shutterstock.com
Rodrigo Huescas har allerede set gult på banen, men nu risikerer han noget, der ligner rødt i den virkelige verden.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Den mexicanske back fra FC København er nemlig tiltalt for vanvidskørsel, og anklagemyndigheden går nu skridtet videre.

De vil have ham udvist af Danmark.


Vanvid i BMW’en midt om natten

Sagen har indtil nu mest handlet om fart og fængsel, men ifølge Københavns Politi er der nu sendt en officiel tilkendegivelse til retten, hvor anklagemyndigheden altså kræver udvisning. FCK selv holder sig tavs og oplyser til Bold, at de ikke har nogen kommentarer.


Det hele begyndte klokken 04.40 natten til lørdag den 25. januar. Her blev Huescas stoppet på Kalvebod Brygge i sin leasede BMW – en M440i Gran Coupe med xDrive og hele molevitten. Ifølge politiet havde han netop kørt knap 460 meter med en hastighed på mindst 111 km/t i en 50-zone.

Det er en fartforseelse på over 100 procent, og det kvalificerer som vanvidskørsel ifølge dansk lovgivning. Episoden skete blot to dage før, FCK tog på træningslejr i Spanien, og Huescas var med på turen, som om intet var hændt.


Retssag venter

Den 28. april skal Huescas møde i Københavns Byret, hvor sagen skal behandles. Der er sat 20 minutter af til retsmødet, og der er bestilt en spansk tolk til at oversætte for den tiltalte.

Ifølge anklageskriftet risikerer Huescas 20 dages fængsel, men med anklagemyndighedens nye melding er truslen om udvisning nu den mest alvorlige konsekvens. Hvad retten beslutter, bliver afgjort om få uger. Spørgsmålet er, om Huescas fremover skal spille bold i Parken – eller finde nye græsbaner uden for Danmarks grænser.


Ads by MGDK