Forholdet mellem Klaus Riskær Pedersen og hans nu eks-kæreste Laura Petersen har været noget af en offentlig affære.
På Facebook har man kunnet følge parrets op- og nedture, og nu er endnu en nedtur lagt op på det sociale medie. Med de indledende ord "Det var en fejl, da jeg inddrog mit parforhold på FB", afslørede Klaus Riskær tirsdag, at han og Laura Petersen er gået fra hinanden, efter hun er blevet gravid.
Og selvom udmeldingen kan tolkes som hård, får Riskær masser af opbakning fra sine venner på Facebook.
Ord som respekt, held og lykke og forsikringer om, at livet går videre, er bare nogle af de positive bemærkninger, som erhvervsmanden får med på vejen.
- Jeg synes, det er et flot træk af dig, skriver en Facebook-ven på det sociale medie.
- God skrevet, Klaus, skriver en anden.
Det tidligere par blev første gang set sammen i slutningen af august, da de ankom til filmpremieren på "Spies og Glistrup". Dengang ville Riskær ikke kalde Laura Petersen sin kæreste, men "en date med en god veninde".
Newspaq