FAKTA: Det er Qvortrup og Henningsen sigtet for:

admin

10 år siden

|

22/05/2014

Dagens topnyheder

* De tidligere chefredaktører er sigtet for medvirken til overtrædelse af straffelovens paragraf 263, stk. 2 under særligt skærpende omstændigheder. Bestemmelsen handler om uberettiget at skaffe sig adgang til andres dataoplysninger.

* Derudover er de sigtet efter straffelovens paragraf 299, stk. 2, som handler om at betale bestikkelsespenge til personer, som varetager andres formueanliggender.

* Endelig er de sigtet for særlig grov overtrædelse af markedsføringslovens bestemmelse om at skaffe sig adgang til andre virksomheders erhvervshemmeligheder.

* Chefredaktørerne har ifølge politiet overtrådt paragrafferne ved: "som redaktører på Se og Hør i et større antal tilfælde at have formået en tidligere IBM-ansat med adgang til data hos Nets til uberettiget at have skaffet sig adgang til andre personers oplysninger hos IBM og Nets og mod betaling af et større beløb at udlevere de to firmaers forretningshemmeligheder i form af en række kendte personers kreditoplysninger til ansatte på Se og Hør."

/ritzau/