EU advarer: Det skal du gøre nu

Marcus Dam

1 dag siden

|

30/03/2025
Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Europa-Kommissionen har netop lanceret sin første beredskabsstrategi, og budskabet til borgerne i hele EU er klart.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Borgerne opfordres til at kunne klare sig selv i mindst 72 timer i tilfælde af en krisesituation. 

Det skriver Buisness Insider.


En ny virkelighed i Europa

Det gælder alt fra naturkatastrofer og pandemier til cyberangreb og militære konflikter.

Baggrunden for strategien er ifølge EU den stigende usikkerhed i verden. Krigen i Ukraine, voksende geopolitiske spændinger og risikoen for sabotage mod kritisk infrastruktur nævnes som nøglefaktorer. 

Dokumentet beskriver, at Europa står over for en ny virkelighed, præget af både kendte og ukendte trusler.

EU’s kommissær for beredskab og krisehåndtering, Hadja Lahbib, udtaler ifølge The Guardian:


"Vi anbefaler, at alle borgere er selvforsynende i mindst 72 timer."

Det betyder, at husholdninger bør have mad, vand, medicin, lygter, batterier og andre fornødenheder, som kan sikre overlevelse og tryghed i en nødsituation.


Inspiration fra Danmark og nabolande

Strategien er delvist inspireret af lande som Danmark, Tyskland og de nordiske lande, som allerede har udviklet vejledninger, apps og kampagner til befolkningen om, hvordan man forbereder sig på en krise.

Eksempelvis gennem informationsbrochurer og forslag til nødplaner i hjemmet.

Ifølge strategien bør skoler inddrage emnet i undervisningen, der skal afholdes en årlig europæisk beredskabsdag, og EU skal udvikle en fælles strategi for lagring af blandt andet mad, vand, generatorer og nødforsyninger.

Strategien blev fremlagt dagen efter, at det danske forsvarsministerium meddelte, at man fremrykker værnepligt for kvinder med to år.

Et skridt, der understreger, hvor alvorligt sikkerhedsbilledet i Europa bliver vurderet.

Med opfordringen til hele EU’s befolkning er signalet fra Bruxelles tydeligt: Det handler ikke om panik, men om at være forberedt.