Det har i den grad kunnet mærkes på danskernes pengepung, at leveomkostningerne er steget markant.
De seneste år har renterne på boliglån nået højder, hvilket har presset mange boligejeres økonomi.
Samtidig har priserne i dagligvarebutikkerne også taget et stort hop, hvilket gør det dyrere at handle ind til hverdagen. Dertil kommer de høje brændstofpriser, som gør det betydeligt dyrere at transportere sig selv og familien.
De mange stigninger har resulteret i, at mange danskere kæmper med at få økonomien til at hænge sammen.
Heldigvis kan en lang række danskere nu ånde lettet op.
De danskere, der har god grund til at trække på smilebåndet, er boligejerne.
Det afslørede TV 2s analytiker Ole Krohn allerede i morges, før regeringen præsenterede den økonomiske redegørelse senere på dagen.
Ifølge Ole Krohn forventes huspriserne at stige med 2,7 procent i år og yderligere 3 procent næste år.
Den eksplosive vækst vil styrke boligejernes friværdi betydeligt, hvorfor de danske boligejere allerede nu kan begynde at klappe i hænderne.
Det skriver TV 2.
5.400 kroner skattefrit hver måned
En af de primære årsager til den forventede stigning er stabiliseringen af renten på boliglån, som allerede nu har medført besparelser på kortfristede lån.
"Renten på boliglån er holdt op med at stige, og for nogle af de kortere lån er der endda tale om en besparelse i forhold til sidste år," siger Ole Krohn, der påpeger, at ejerlejligheder også klarer sig over al forventning.
Et gennemsnitligt hus på 140 kvadratmeter, der i 2023 kostede 2.231.000 kroner, ser ud til at stige til 2.291.000 kroner i 2024 og 2.360.000 kroner i 2025, skriver TV 2.
Det svarer til en skattefri gevinst på næsten 5.400 kroner om måneden, hvis ejeren selv bor i huset, siger chefanalytiker hos Nordea, Lise Nytoft Bergmann.
Dog er der en bagside af medaljen. Den positive udvikling er nemlig mindre glædelig for dem, der endnu ikke er på boligmarkedet.
"Det er knap så fedt for alle dem, der ikke er inde på boligmarkedet. Det er en ærgerlig besked til dem, der havde håbet på, at de høje renter havde fået boligmarkedet til at bremse op," lyder det fra Lise Nytoft Bergmann.
