Hvem havde troet det? Karsten Rees nabo får ham til at se fattig ud

Kamille Isaksen

6 uger siden

|

05/11/2024
Indland
Foto: Stine Bidstrup/Ritzau Scanpix
Foto: Stine Bidstrup/Ritzau Scanpix
Naboen er markant rigere end Karsten selv.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Siden nyheden om Karsten og Janni Rees skilsmisse brød ud, har offentligheden fulgt deres tumultariske opgør med stor interesse.

Skilsmissen har ført til en række beskyldninger mellem parterne, hvor de begge har politianmeldt hinanden for forskellige lovovertrædelser.

Som tiden er gået, er flere detaljer løbende blevet delt, og skilsmissen har fyldt mediernes forsider med nye dramatiske afsløringer.

Men nu ser det ud til, at Karsten Ree har fundet en ny balance i sit privatliv efter den omvæltende periode.

I en nyligt offentliggjort YouTube-video fra kanalen 'Granturismo Cars' åbner han op for offentligheden og giver et sjældent indblik i sit liv.

Karstens kendte nabo

Joachim Stender, som står bag kanalen, besøger Karsten i hans hjem i Vedbæk, og i videoen fortæller rigmanden flere ting fra sit tidligere og nuværende liv.

DBA-milliardæren løfter blandt andet sløret for, hvem hans nabo er - og det viser sig, at han ikke er hr. hvem som helst.

Karstens er nemlig nabo med Coloplast-milliardæren Niels Peter Louis-Hansen, som - tro det eller ej - er markant rigere end Karsten selv.

I den tidligere omtalte video fortæller Karsten, at han er god for omtrent to milliarder, og til sammenligning påpeger flere kilder, at Niels Peter Louis-Hansen er god for mere end seks milliarder dollars (over 41 milliarder kroner, red.)

Vild gave

I videoen bliver der også kastet lys over Karsten generøsitet.

Da de to herrer taler om, hvilke Ferrarier rigmanden har haft, fortæller Karsten, at han engang har givet en Ferrari væk, hvorefter Joachim Stender næsten får sit spyt galt i halsen.

Karsten uddyber, at han tidligere har givet en Ferrari F40 bort til sin 'bedste medarbejder', som for nylig solgte den for hele 14 millioner kroner.

Det kan du læse mere om i artiklen herunder.