Eksplosion i dansk villakvarter: Nabo fandt fingre på skraldespanden

Kamille Isaksen

24 uger siden

|

01/07/2024
Nyheder
Foto: Presse-fotos.dk
En voldsom eksplosion har fundet sted i et dansk villakvarter.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

En fredelig mandag middag i et villakvarter på Broholmvej i Korsør blev brat afbrudt af et enormt brag. 

Beredskabet er massivt til stede efter en kraftig eksplosion, som har efterladt nabolaget i chok.

Ifølge de første meldinger til brandvæsenet skete eksplosionen klokken 11.10, og genstande blev slynget ind i omkringliggende haver. 

En person er desværre blevet fundet dræbt i forbindelse med hændelsen, hvilket blev bekræftet af Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi på det sociale medie X

Politiet opfordrer nu borgerne til at følge deres anvisninger på stedet, mens efterforskningen pågår.

Voldsom oplevelse for naboerne

Naboen Maiken Olsen oplevede eksplosionen på tæt hold. "Jeg lå og tog en lur, da et kæmpe brag ramte huset ved siden af. Jeg blev chokeret og ryster stadig," fortæller hun til Ekstra Bladet

Eksplosionens kraft var så voldsom, at den knuste hendes terrassedør, blæste vinduerne ud og fik loftisoleringen til at falde ned. Hun understreger, at de ikke kan bo i huset lige nu. 

Skaderne på selve eksplosionsstedet er også omfattende. Maiken Olsen beskriver, hvordan eksplosionen har haft alvorlige konsekvenser. "Jeg tror, det er gået meget voldsomt for sig. Jeg fandt fingre på min skraldespand udenfor," siger hun chokeret. 

Politiet har endnu ikke udtalt sig yderligere om årsagen til eksplosionen eller de nærmere omstændigheder.