Donald Trump dømt: Her er straffen

Nicolai Busekist

44 uger siden

|

17/02/2024
Nyheder
Foto: Evan El-Amin / Shutterstock.com
Foto: Evan El-Amin / Shutterstock.com
Donald Trump er blevet kendt skyldig i en retssag i New York, hvor han også har fået udmålt sin straf.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Tidligere præsident Donald Trump har tabt en civil bedragerisag ved en domstol på Manhattan i New York City. Det har betydet, at han har fået et forbud mod at føre virksomhed i den amerikanske delstat New York i tre år.

Dommen er blevet afsagt af dommer Arthur Engoron, som i retten også kunne meddele, at Trump skal betale en enorm bøde.

Derfor bliver den tidligere præsident nødt til at grave dybt i lommerne, da der er tale om en bøde på næsten 355 millioner dollars. Det er svarende til omkring 2,5 milliarder danske kroner.

Det er Letitia James, der er New Yorks justitsminister, der har stået for at rejse sagen ved domstolen i New York. Hun har anklaget både Trump og hans virksomhed, Trump Organization, for kunstigt at have oppustet virksomhedens værdi.

Derfor er den tidligere præsident heller ikke den eneste, der har været viklet ind i sagen. Sagen har også været rejst mod hans to ældste sønner, Donald Trump Jr. og Eric Trump.

Formålet med kunstigt at puste den familieejede virksomheds værdi op er, at det sikrede dem bedre låneforhold.

Trump mener ikke selv, at han har gjort noget forkert, og var hurtig til at reagere på dommen på de sociale medier. Han mener, at der er tale om en personlig vendetta anført af Letitia James.

På det sociale medie Truth Social, som er ejet af Trump selv, langer han hårdt ud efter dommen. Ikke nok med det, så går han ifølge AFP så vidt at beskrive dommeren som en 'svindler', mens anklageren bliver kaldt for 'korrupt'.

"Denne 'beslutning' er komplet snyd og humbug," skriver han på Truth Social.

Desuden understreger han, at de ikke har i sinde at acceptere dommen. Derfor kommer den til at blive appelleret til en højere instans.

Anklagen lyder på, at Trump gennem et årti har overdrevet værdien af sin virksomhed med op til 3,6 milliarder dollars hvert år. Det svarer til omtrent 25 milliarder kroner.